(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Den Danske Stjerne"

Det inspirerende 
budskab 

AF ÆLDSTE THOMAS S. MONSON AF DE TOLVS RÅD 



Lyd apostelen Peters råd, da han indtrængende sagde: Vær altid rede til forsvar 

over for enhver, der kræver regnskab af jer for det håb, som er i jer." (1 . Pet. 3:15.) 
Opløft jeres røst og bær vidnesbyrd om Guddommens virkelige natur. Forkynd det vid- 
nesbyrd, I har om Mormons Bog. Meddel andre de herlige og skønne sandheder, som 
findes i frelsens plan. 

Jeg erindrer en bestemt, ny missionær, som virkede i Canada. Han var ude fra landet. 
Af skikkelse var han lille, men hans vidnesbyrd var stort. Sammen med sin kammerat 
bankede han på hos Elmer Pollard i Oshawa (Ontario) Canada. Mr. Pollard fik ondt af 
de unge mænd, som i et forrygende uvejr gik fra hus til hus, og han bød dem indenfor. 
De præsenterede ham for deres budskab, men han fattede slet ikke ånden i det. Da der 
var gået en vis tid, bad han dem om at gå og ikke vise sig mere. Hans sidste ord til 
ældsterne, da de gik ned ad fortrappen, lød hånligt: „I skal ikke bilde mig ind, at I vir- 
kelig tror, at Joseph Smith var en Guds profet!" 

Døren blev smækket i. Ældsterne gik ned ad vejen. Vor ven fra landet sagde til sin 
kammerat: „Ældste, vi svarede ikke på Mr. Pollards spørgsmål. Han sagde, at vi ikke tror, 
at Joseph Smith var en sand profet. Lad os gå tilbage og bære vore vidnesbyrd for ham." 
Først tøvede den mere erfarne missionær, men endelig gik han med til at følge sin kam- 
merat tilbage. Deres hjerter bankede lidt hurtigere af frygt, da de nærmede sig den dør, 
der var blevet slået i bag dem. En banken på døren, konfrontation med Mr. Pollard, et 
pinligt øjeblik - og så et vidnesbyrd båret af Ånden: „Mr. Pollard, De sagde, at vi ikke 
virkelig tror, at Joseph Smith var en Guds profet. Jeg vidner for Dem, at Joseph Smith 
var en profet. Han oversatte virkelig Mormons Bog. Han så Gud, Faderen og Jesus, 
Sønnen. Jeg ved det." 

Mr. Pollard - nu broder Pollard - rejste sig nogen tid efter under et præstedømmemøde 
og fortalte: „Den nat kunne jeg ikke sove. For mine øren blev disse ord ved at lyde: 
.Joseph Smith var en Guds profet. Jeg ved det. Jeg ved det. Jeg ved det.' Næste dag 
ringede jeg til missionærerne. Deres budskab - sammen med deres vidnesbyrd - for- 
andrede mit og min families liv." 
Forkynd sandheden sammen med vidnesbyrdet! O 



INDHOLDSFORTEGNELSE 

Ægteskabets hellighed. 

Af Præsident Joseph Fielding Smith 35 

Alle bar vidnesbyrd. Af Delbert L. Stapley 37 

Jeg går, hvor du sender mig hen. 

Af Albert L. Zobel I 39 

Efter ti års forløb. Af Betty McMillan 41 

De jeg blev konfronteret med mormonismen. 

Af Robert L. Cannon 42 

Jordskælvene in Peru. Af to missionærer .... 43 

Mindebøger eller gæidsbøger. 

Af Lawrence W. Rand 44 



At ofre et acceptabelt offer til herren. 

Af Owen Cannon Bennion 46 

Den præsiderende biskop taler til ungdom- 
men om at møde livets udfordringer 49 

Kærlighedens risiko. 

Af Catherine Kay Edwards 50 

Kirkens præsident. Af H. Parker Blount .... 55 

Den vane at være taknemmelig. 

Af Bonnie J. Babbel 58 

Børnenes sider: 

Smilelegen. Af Bernadine Beatie 9 

Agernet og græskarret. LaFontaine fabel .... 14 



FORSIDEN: Søndag den 21. september 1823 markerer en af milepælene i gengivelsen 
af Evangeliet. Der var gået over tre år, siden Joseph Smith jr., havde set Faderen og 
Sønnen og hørt dem tale til sig. Joseph, som nu var næsten 18 år, var ivrig efter at 
komme i gang med den mission, han var udpeget til. „Da jeg om aftenen var gået i seng, 
henvendte jeg mig i bøn og påkaldelse til den almægtige Gud om tilgivelse for alle mine 
synder og tåbeligheder, samt også om en tilkendegivelse..." (Se Joseph Smiths Skri- 
velser, 2:29 i Den kostelige Perle.) 

Tre gange i løbet af natten og to gange næste dag viste Moroni - en opstanden profet, 
historieskriver og feltherre på det amerikanske kontinent - sig for Joseph Smith og gav 
ham belæringer vedrørende en gammel optegnelse, der nøjagtig fire år frem i tiden 
ville blive givet ham til forberedelse til dens udgivelse på det engelske sprog. Bogen 
ville blive kendt under navnet „Mormons Bog". 

Det er ikke så mærkeligt, at kunstnere i årenes løb med deres pensler har foreviget 
de erindringsværdige begivenheder, der omgiver fremkomsten af Mormons Bog. Vor 
forside er en reproduktion af et nyt maleri af kunstneren Tom Loveli; der vil blive gjort 
omfattende anvendelse af det i besøgscentrene af Kirkens Informations Service. O 




II JE V 

STJERj\E 

Organ for JESU KRISTI KIRKE 
AF SIDSTE DAGES HELLIGE 



Nummer 2 ■ Februar 1971 
120. Årgang 

Udgivet af 

Den danske Mission af Jesu 
Kristi Kirke af Sidste Dages 
Hellige 

Dalgas Boulevard 164 
2000 København F. 
Telf. Fasan 9901 
Postgiro 333.38 

Paul L. Pehrson, 
missionspræsident, 
ansvarshavende redaktør 

Nyheder: 

Mary Kaiser, redaktør 

Koordinator: Bernd J. Larsen 

Den danske Stjerne udkommer 
den 1. i hver måned. Abonne- 
mentsprisen (inkl. porto) er i 
Danmark kr. 13.- pr. halvår, 
kr. 25.- for et helt år, i udlandet 
$ 3.50 fort helt år. I løssalg 
kr. 2.50 pr. nummer. Betaling 
ved check udstedt til Den 
danske Stjerne, Priorvej 12, 
København F. eller gennem 
postgiro 333.38 til Jesu Kristi 
Kirke af Sidste Dages Hellige. 
(De nævnte priser er inklud. 
moms.) 

Tryk: 

Paul Giese KG, Offenbach/M., 
Deutschland 

Layout: 

PBO-Layout-Center, Frankfurt 




hellighed 



AF PRÆSIDENT 
JOSEPH FIELDING SMITH 




Der er en hel del mennesker, der kun betragter 
ægteskabet som en ren og skær borgerlig kontrakt 
eller en overenskomst mellem en mand og kvinde 
om, at de vil leve sammen „til døden skiller jer". 
Ingen ordinanse i forbindelse med Jesu Kristi Evan- 
gelium er af større betydning, af mere højtidelig og 
hellig natur end en vielse i Herrens Hus. Det er et 
evigt princip, hvoraf selve menneskehedens eksis- 
tens afhænger. I Evangeliets plan skal ægteskabet 
vare evigt. Hvis alle mennesker ville leve i streng 
lydighed mod Evangeliet og i den kærlighed, som 
skabes af Herrens Ånd, ville alle ægteskaber vare 
evigt, og skilsmisse ville være ukendt. 
Skilsmisse er ikke noget, der hører ind under Evan- 
geliets plan. Den er blevet indført på grund af men- 
neskers vantro og deres hjerters hårdhed. Da fari- 
sæerne fristede Kristus med at sige: „Har man lov 
at skille sig fra sin hustru af en hvilken som helst 
grund?" svarede Han dem: „Har I ikke læst, at Ska- 
beren fra begyndelsen skabte dem som mand og 
kvinde og sagde: .Derfor skal en mand forlade sin 
fader og moder og holde sig til sin hustru, og de to 



35 



skal blive ét kød.' Så er de da ikke længer to, men 
ét kød. Derfor: hvad Gud har sammenføjet, må et 
menneske ikke adskille." 

De siger da til ham: „Hvorfor har Moses da befalet, 
at når man giver sin hustru et skilsmissebrev, kan 
man skille sig fra hende?" 

Han siger til dem: „Det var på grund af jeres hård- 
hjertethed, at Moses tillod jer at skille jer fra jeres 
hustruer, men fra begyndelsen har det ikke været 
således." (Se Matt. 19:3-8.) Hvad Gud har sam- 
mensluttet er evigt. 
Ægteskabet er et princip, der, når det indgås, byder 



Indbinding 

af Stjernen 

1970 



STJERNEN for 1970 kan nu indbindes. 
Bogbinderen har givet os et meget 
fordelagtigt tilbud, nemlig 

kr. 35,00 incl. moms 
Denne pris forudsætter imidlertid, at et større 
antal indbindes på en gang, og vi må derfor 
sætte fristen for indsendelse af de 12 numre for 
1970 til 15. marts 1971. 

Som tidligere år vil indbindingen kunne leveres 
i følgende farver: rød, bordeaux, blå, sort, 
grøn og brun. Husk derfor at anføre hvilken 
farve der ønskes: 

Indholdsfortegnelsen bedes medsendt. 
Betalingen for indbindingen kan indsendes 
pr. postgiro 333.38, CHURCH OF JESUS 
CHRIST OF LATTER-DAY SAINTS, 
Dalgas Boulevard 164, 2000 København F. Husk 
på talonen at skrive „Indbinding". 



på flere udfordringer og velsignelser end noget 
andet princip. Det bør leves i tålmodighedens og 
kærlighedens ånd, ja, i den meget større kærlighed, 
som kommer gennem Helligåndens kraft. Intet vil 
berede menneskeheden til ophøjelse i Guds Rige 
så hurtigt som trofasthed mod ægteskabspagten. 
Gennem denne pagt opnår vi måske mere end gen- 
nem nogen anden en fuldkommen grad af den gud- 
dommelige vilje. 

Hvis denne pagt modtages på rette måde, kan den 
blive det middel, hvorved mennesket når sin højeste 
lykke. Den største hæder i dette liv og i det kom- 
mende: ære, herredømme og magt i fuldkommen 
kærlighed - er velsignelser, der følger med denne 
pagt. Disse velsignelser i form af evig herlighed ven- 
ter dem, som er villige til at forblive i denne og i alle 
andre af Evangeliets pagter. 

Herren har givet Kirken bestemte instrukser i for- 
bindelse med dette hellige princip, som er så 
væsentligt for menneskets lykke. Der findes i Kirken 
en ceremoni, som giver de parter, der indgår pagter, 
velsignelser, der ikke ender ved døden. Som sidste 
dages hellige forstår det, er ægteskabet en pagt, der 
er ordineret til at være evigvarende. Den er grund- 
laget for evig ophøjelse, thi uden den kunne der ikke 
blive evig forøgelse i Guds Rige. 
Ægteskaber mellem sidste dages hellige er evige, 
hvis de bliver behørigt indgået, fordi den evige Fa- 
der indstiftede en ægteskabspagt, der sluttes af par, 
som tager til templet for at få denne velsignelse. 
Den næsten universelle idé, at ægteskabet er en 
kontrakt, som slutter ved døden, stammer ikke fra 
vor Fader. Den blev indført af sandhedens fjende, 
som har svoret at omstyrte retfærdighedens rige, 
hvis han kan. Det første ægteskab, der i det hele 
taget blev indgået på denne jord, blev stiftet før 
døden kom ind i verden, og tanken om død og en 
skilsmisse hørte slet ikke med. 
Gid alle sidste dages hellige unge af hele deres 
hjerte og sjæl vil ønske at benytte den sande og hel- 
lige vej til evigt ægteskab. 

Og gid alle sidste dages hellige fædre og mødre vil 
undervise deres børn om ægteskabspagtens hellig- 
hed. Lad dem indprente deres børn, at de ikke på 
nogen anden måde kan opnå det evige livs velsig- 
nelser end ved at ære Guds pagter, blandt hvilke 
pagten om evigt ægteskab er en af de største. 
Hvis de vil være trofaste mod disse befalinger, vil 
deres herlighed og ophøjelse være ubegrænset: 
„...alt er deres, og de er Kristi, men Kristus er 
Guds. Og de skal overvinde alt." (L&P 76: 59-60.) O 



36 




Alle 
bar vidnesbyrd 




AF ÆLDSTE DELBERT 

L. STAPLEY AF DE TOLVS RÅD 



Jeg har hørt ungdom inden for Kirken spørge: „Hvorledes 
kan vi vide, at der er en Gud, en Kristus, profeter, et liv 
efter døden, og at mennesket ikke udviklede sig fra en 
eller anden lavere livsform?" 

Ugudelighed, det ondes og mørkets magter i verden er 
ved at nedbryde troen hos vore unge; dette er årsag til 
dyb bekymring hos Kirkens ledere på alle områder. De 
erkender fordærvede mænds og kvinders beregnende 
bestræbelser for at forvirre ungdommen, hvoraf mange 
er ved at blive ledet „omhyggeligt ned til helvede" af 
folk, som præsident J. Reuben Clark, jr., kalder for „tvivl- 
spredere". (2. Nephi 28:21.) 
Disse „tvivl-spredere" omfatter: 

Skeptikeren — hvis bestræbelse hovedsagelig går ud 
på at sætte spørgsmålstegn ved og bringe godkendt og 
guddommelig åbenbaret sandhed i miskredit. 
Agnostikeren — som ikke mener, at det er muligt at have 
en religiøs overbevisning og ikke vil acceptere hverken 
bevis eller modbevis for Guds eksistens som værende 
ægte. 

Ateisten — som ikke tror, at der eksisterer nogen som 
helst form for guddommelighed. 

Tvivleren — der oftest viser usikkerhed over for de tros- 
opfattelser, der allerede er udbredt, og sår tvivl i de 
troendes hjerter. 

Uden hensyn til definition af de forskellige skal man 
undgå personer, som forkynder falske lærdomme, og som 
arbejder på at nedbryde troen hos oprigtigt troende. De 
tilsigtede ofre bør stræbe efter at tilegne sig korrekt op- 
lysning og vejledning gennem flittig studium og bøn. 
Den vise Salomon sagde: „Tænk på din skaber i ung- 
dommens dage, førend de onde dage kommer. . ." (Præd. 
12:1.) 

I vore dage er der mange røster, der udfordrer de stan- 
darder for adfærd, som Gud åbenbarede gennem sine 
profeter. Disse falske forkyndelser virker forstyrrende på 
de unges tro og kuldkaster deres moralske værdier og 
etiske vaner, der betyder så meget for en livsførelse, rig 
på glæde og lykke. 



Guds og hans Søns, Jesu Kristi virkelige eksistens kan 
uden modsigelse underbygges af Skriften og af vidnes- 
byrd fra øjenvidner om hvis karakter, der ikke kan herske 
tvivl. 

Paulus sagde: 

... På to eller tre vidners udsagn skal enhver sag af- 
gøres. (2. Kor. 31:1.) 
Jesus sagde i en tale til sine apostle: 

... thi der er intet skjult, som ikke skal åbenbares, og der 
er intet hemmeligt, som ikke skal blive kendt. 
I skal tale i lyset, hvad jeg siger jer i mørket, og prædike 
fra tagene, hvad der hviskes jer i øret! (Matt. 10:26, 27.) 
Dette falder i tråd med udtalelsen hos Amos: 
Nej! Den Herre Herren gør intet uden at have åbenbaret 
sin hemmelighed for sine tjenere, profeterne. (Amos 3:7.) 
Lyt til vidnerne, som har forudsagt Kristi komme, Hans 
liv og mission på begge jordens halvkugler, Hans senere 
tilsynekomst på begge kontinenter, hvor Han efter sin 
opstandelse viste sig for sine disciple. Lyt til deres vid- 
nesbyrd, og lad jeres tro være stærk og uden vaklen. 
Profeten Esajas vidnede: „Se, jomfruen bliver frugtsom- 
melig og føder en søn." (Es. 7:14.) Og senere sagde han, 
at Jesus skulle komme fra Isajs stamme (Es. 11:1.) 
Mika profeterede: 

Og du, du Bethlehem-Efrata, ... Af dig skal udgå mig én 
til at være hersker i Israel. Hans udspring er fra fordum, 
fra evigheds dage. (Mika 5:1.) 

Kristi fødsel indtraf som forudsagt og som den findes 
nedskrevet hos Mattæus 1 : 1 8—21 og hos Lukas 1 :26— 42. 
Om Jesus sagde Esajas: 

Og Herrens Ånd skal hvile over ham . . . Herrens kund- 
skabs og frygts Ånd. 

Hans hu står til Herrens frygt; han dømmer ej efter, hvad 
øjnene ser, skønner ej efter, hvad ørerne hører. 
Han dømmer de ringe med retfærd, fælder redelig dom 
over landets arme . . . 

Og retfærd er bæltet, han har om sin lænd, trofasthed 
hofternes bælte. (Es. 11:2-5.) 
Ved selve begyndelsen af Frelserens tjenestegerning bar 



37 



Gud Faderen vidnesbyrd om Hans guddommelige natur, 
da Han fra himmelen forkyndte: „Du er min Søn, den 
elskede, i dig har jeg velbehag." (Mark. 1:11.) 
Selv ikke hos de mest højrøstede af alle „tvivl-sprederne" 
synes der at herske tvivl om den gerning, Han har ud- 
ført, men de vil reducere Hans stilling til at være „en 
fremragende lærer". Hvor meget kan man fæste lid til 
sådanne personer? Stillet over for kendsgerninger og 
virkelighed og profeternes vidnesbyrd om Frelserens vir- 
kelighed, bør alle rettænkende, trofaste sidste dages hel- 
lige afvise sådanne udtalelser. 

De vigtigste, troværdige vidner, apostlene, som Han 
havde udvalgt og var i nær kontakt med, vidner om Frel- 
serens liv, gerning, død og opstandelse. Disse begiven- 
heder blev også forudsagt af de fordums profeter og af 
dem, som så Frelseren efter Hans opstandelse. 
Forud for opstandelsen belærte Jesus Kristus sine 
disciple om ikke at lade sig bedrage og sagde: 
Thi falske Messias'er og falske profeter skal fremstå og 
gøre tegn og undere for, om det er muligt, at føre de ud- 
valgte vild. (Mark. 13:22.) 

De fire evangelier åbenbarer for os, at efter sin op- 
standelse viste Jesus sig for Maria Magdalene; Han viste 
sig for to af sine disciple på vejen til Emmaus og for ti 
af apostlene i det lukkede værelse i Jerusalem; senere 
viste Han sig for de elleve og for syv af apostlene ved 
Tiberiasøen. Senere igen viste Han sig for 500 brødre 
på én gang, og så for de elleve på Oliebjerget. Der på 
Oliebjerget „blev Herren efter at have talt med dem op- 
taget til Himmelen og satte sig ved Guds højre hånd." 
(Mark. 16:19.) 

Efter sin død på korset og efter opstandelsen viste Jesus 
Kristus sig på det amerikanske kontinent. Optegnelser i 
3. Nephi viser, at Han stod midt iblandt skarerne, indbød 
dem til at komme hen og føle naglemærkerne i Hans 
hænder og fødder og såret i Hans side. Han valgte tolv 
til at være sine disciple og overdrog dem at forkynde 
Riget for folket og oprette det iblandt dem. Disse mænd 
gjorde, hvad de havde fået overdraget af Herren, og bar 
et uangribeligt vidnesbyrd om Hans eksistens og Hans 
guddommelighed. 

I disse sidste dage viste Frelseren og Gud Faderen sig 
personligt for drengen Joseph Smith i Den hellige Lund i 
staten New York som svar på hans inderlige bøn. Senere 
igen viste Frelseren sig for Joseph Smith, Oliver Cowdery 
og Martin Harris. 

Den 16. februar 1832, medens Joseph Smith og Sidney 
Rigdon under bøn søgte svar på spørgsmål vedrørende 
de døde, „rørte Herren ved vor forstands øjne", og de 
så Sønnens herlighed ved Guds højre hånd. Da de havde 
set dette herlige syn, bar de dette vidnesbyrd: 

Og nu, efter de mange vidnesbyrd, som er blevet givet 
om ham, er dette det sidste vidnesbyrd, som vi giver om 
ham: at han lever! 
Thi vi så ham ved Guds højre hånd, og vi hørte røsten, 



som vidnede, at han er Faderens Enbårne (Lære og Pag- 
ter 76:22, 23). 

Dette vidnesbyrd forblev brændende i Joseph Smiths 
sjæl, selv efter at Carthages jord var gennemvædet og 
helliget af hans blod, da han døde som martyr for Guds 
sag. 

Apostelen Paulus sagde meget klogt: 
Thi hvor der er et testamente, er det nødvendigt, at hans 
død, som oprettede det, godtgøres. 
Thi et testamente bliver først gyldigt ved død, da det 
aldrig træder i kraft, så længe han, der har oprettet det, 
lever. (Hebr. 9:16-17.) 

Beviset er klart, vidnesbyrdet afgørende, at Kristi liv var 
forudsagt. Han levede her på jorden i overensstemmelse 
med Guds profeters forudsigelse. Han blev korsfæstet, 
Han opstod, og Han viste sig for mange. 
Kundskab om Gud og Jesus Kristus og Evangeliets plan 
er nødvendig til opnåelse af evigt liv. 
Vi er Guddommens afkom og derfor af naturen evige, 
ligesom Gud er evig. Der ligger en fremtid ud over det 
jordiske liv. Eftersom dette er sandt, må vi forberede os 
til den fremtid, hvis vi ønsker evig lykke. Vi må især følge 
retfærdighedens vej for at nå dette mål. Frelseren sagde: 
„Jeg er vejen, sandheden og livet; ingen kommer til Fa- 
deren uden ved mig." (Johs. 14:6.) 

Gud skabte mennesket i sit eget billede, efter sin egen 
lignelse. Kristus er det udtrykte billede af sin Faders 
person. Vore første jordiske forældre, Adam og Eva, blev 
skabt således. 

Således var det fra begyndelsen. En hest har altid været 
en hest, og således vil dens afkom blive. Det samme kan 
siges om alt dyreliv og om alle former for noget levende. 
Vil man ikke også føle sig ædlere og af større betydning 
ved at vide og være sikker på, at man er skabt i sin Ska- 
bers, Faders og Guds billede? 

Apostelen Johannes skrev: „Godkender vi menneskers 
vidnesbyrd, så er Guds vidnesbyrd større." (1 . Joh. 5:9.) 
Hvorledes kan mennesket i sit hjerte forestille sig, at 
han har større kundskab og er klogere end sin Skaber? 
Når mennesket tvivler om vor himmelske Faders belærin- 
ger, formål og dømmekraft, indtager de en stilling, som 
de vil blive krævet til regnskab for på Dommens dag, og 
denne fejlagtige indstilling vil vende sig til deres for- 
dømmelse. 

Vi kan ikke være lykkelige, medmindre vi følgerEvangeliets 
plan for vor livsførelse hver eneste dag af vor jordiske 
tilværelse. Hvor er det dog vigtigt, at vi holder fast ved 
jernstangen, som fader Lehi så! Mennesker kan have 
forskellig mening om læren, men de kan ikke fornægte 
Åndens vidnesbyrd. 

Ja, Gud kaldte profeter lige fra begyndelsen, og gennem 
dem åbenbarede Han sine tanker og sin vilje vedrørende 
sine børn. 

Må disse sandheder og vidnesbyrd blive fast indpodet i 
alle Kirkens medlemmers sind. Jeres eget vidnesbyrd vil 
blive stærkere ved kundskaben om „at Han lever!" Q 



38 



Han kaldte sine tolv disciple til sig 
og gav dem magt over urene ånder, så 
de kunne uddrive dem og helbrede al slags 
sygdom og svaghed. 

På jeres vandring skal I prædike og 
sige: „Himmeriget er kommet nær!" 

Helbred syge, opvæk døde, rens spedalske, 
uddriv onde ånder! I har fået det for 
intet, giv det for intet! 

Når I træder ind i huset, så bring jeres hilsen; 
og hvis huset er det værd, skal jeres fred 
komme over det ; men hvis det ikke er det 
værd, skal jeres fred vende tilbage til jer selv. 

I skal tale i lyset, hvad jeg siger jer i 
mørket, og prædike fra tagene, hvad der 
hviskes jer i øret! 

Og frygt ikke for dem, som dræber legemet, 
men ikke kan dræbe sjælen; frygt snarere 
for ham, som kan ødelægge både sjæl og legeme 
i Helvede. 

Derfor, enhver, som kendes ved mig over 
for menneskene, ham vil også jeg kendes 
ved over for min Fader, som er i Himlene. 

Men den, som fornægter mig overfor 
menneskene, ham vil også jeg fornægte over for 
min Fader, som er i Himlene. 

Den, som elsker fader eller moder mere 
end mig, er mig ikke værd, og den, som 
elsker søn eller datter mere end mig, 
er mig ikke værd ; 

og den, som ikke tager sit kors op og 
følger efter mig, er mig ikke værd. 

Den, som tager imod jer, tager imod mig; 
og den, som tager imod mig, tager imod 
ham, som udsendte mig. 

Den, som tager imod en profet, fordi han 

er en profet, skal få en profets løn ; 

og den, som tager imod en retfærdig, 

fordi han er retfærdig, skal få en retfærdigs løn. 

Og den, som giver en af disse små blot et 
bæger koldt vand at drikke, fordi han er 
en discipel, sandelig siger jeg eder: han skal 
ingenlunde gå glip af sin løn. 

Mattæus Evangeliet 
10:1,7-8, 12-13, 27-28, 
32-33,37-38,40-42. 




**>»'~' 



Jeg går, 
hvor du sender mig hen 

AF ALBERT L ZOBELL, JR., VIDENSKABELIG REDAKTØR 



Energiske, unge Melvin J. Ballard havde lige taget sin 
eksamen fra Brigham Young College i sin hjemby Logan, 
Utah. Men hans hunger efter kundskab var endnu ikke 
tilfredsstillet, og han besluttede sig til at tilmelde sig Har- 
vard University. Det lå dog foreløbig uden for mulighe- 
dernes grænse, og derfor blev hans plan den, at han 
ville undervise på en skole i to år. I det andet under- 
visningsår kom der en meget charmerende, ung dame, 
som blev elev i hans klasse og siden hen hans forlovede; 
sammen lagde de planer om, at han skulle studere på 
Harvard University, Cambridge, Massachusetts. 
To uger før skolen lukkede kom der et kald fra Præsident 
Wilford Woodruff til Melvin Ballard om at følges med 
Præsident B. H. Roberts og ældste George D. Pyper (den 
senere General Superintendent for Søndagsskolerne); de 
skulle åbne missioner i de store byer i De Forenede Sta- 
ter. Selv om det var et slag mod hans personlige planer, 
blev spørgsmålet ikke diskuteret ret meget, og inden 
mørkets frembrud var det positive svar på vej til Kirkens 
præsident. Ældste Ballard giftede sig med sin elev, 
Martha A. Jones, den 17. juni 1896, og den 6. Juli blev han 
beskikket til sin mission; han tog de penge med sig, som 
var blevet sparet op til et års universitetsarbejde og 
efterlod sin brud derhjemme. 
I arbejdsmarken prædikede præsident Roberts, ældste 



39 



Pyper sang og ældste Ballard, som da var 23 år, bad, 
prædikede og sang. De havde ikke været på mission ret 
længe, før ældsterne Roberts og Pyper blev afløst, og 
ældste Ballard blev „omrejsende missionær". Han græd 
over det hele natten, og Djævelen fristede ham til at 
holde op og rejse hjem. Men han vendte sig til Herren 
om hjælp, og inden det blev morgen, havde han beher- 
sket sin ånd og havde skrevet et brev, hvori han ac- 
cepterede sin kaldelse. På det tidspunkt var det, han 
fandt et digt, der blev vejledningen for ham i hans liv, 
og for utallige missionærer efter ham. Versene stod i en 
lille bog „Make His Praise Glorious" og var skrevet af 
Mary Brown: 



Det er måske ej i kampens gny, 

ej ude på Alfarvej, 

det er måske ej i røg og sky, 

at Herren har brug for mig. 

Men når Han mig kalder ved sin Ånd 

til noget at gøre her, 

da vil jeg lydigt fra denne stund 

Ham tjene i al min færd. 

Jeg går, hvor du sender mig hen, o Gud, 
over land og det skumklædte hav; 
dit ord vil jeg råbe til verden ud, 
jeg vil røgte det kald, du mig gav. 

Måske min Herre vil bruge mig 

som bærer af frelsens ord 

ti! en, som træder på syndens vej 

og ene med byrden står. 

O Herre, hjælp mig at sige det, 

som du vil ham have sagt; 

når du mig styrker, jeg taler let 

de ord, du vil have bragt. 

„SANGE" nr. 159 



Det var som et budskab fra Himmelen til ham, og hvilken 
glæde det førte ind i hans liv at prøve at leve efter disse 
tanker. Han gennemførte sin mission og vendte hjem i 
december 1898. 

Man ved intet om sangens forfatter, Mary Brown. Flere 
år senere opdagede ældste Ballard, at der var blevet 
sat musik til teksten, og han sang den ved stavskonfe- 
rencer og ved specielle møder over hele Kirken. 
Melodien stammede fra Carry E. Rounsfell i Boston, som 
udførte evangelisk arbejde og selv akkompagnerede sig 
på en citer. En dag var der en gammel veninde, der gav 
hende ordene til „Jeg går, hvor du sender mig hen" og 
straks slog hun melodien an på sit instrument. Senere var 



der en anden veninde, som skrev musikken ned i noder, 
og den blev udgivet i en lidt ændret form. 
Ældste Ballard blev forretningsmand og en af lederne 
indenfor Logans samfundsliv, og han fandt altid tid til at 
virke for Kirken. Vinteren 1902—03 var han på en kort 
mission, hvor han skulle hjælpe til med at organisere de 
spredte hellige i egnen omkring Boise, Idaho i en gren. I 
april 1909, i hans 36. år, blev han kaldet som præsident 
for De nordvestlige staters Mission. At acceptere betød 
økonomisk tab, og nogle af hans medarbejdere syntes, 
han bar sig tåbeligt ad. Han svarede, at dersom ofret 
havde været ti gange så stort, ville det stadig ikke være 
noget offer at rejse, fordi han skyldte Herren mere, end 
han nogensinde kunne betale. Tjenesten som missions- 
præsident blev afsluttet, da han blev ordineret til apostel 
og indtog sin plads i De Tolvs Råd i 1919. 
I en tale under generalkonferencen i oktober 1934 sagde 
ældste Ballard: 

Jeg kom senere tilbage til Harvard, men jeg kom 35 år 
for sent. Jeg skulle indsætte en missionspræsident, og 
det var ferietid. 

Da jeg stod på tærskelen til den store institution, så jeg 
mig selv, som jeg kunne være kommet 35 år før, med 
håb, med succes'er, der kunne have været; og på trods 
af at jeg godt kan lide titler og eksaminer, følte jeg mig 
ikke skuffet. Tværtimod så jeg for mig, hvad jeg havde 
oplevet: 11 år som rådgiver til biskoppen og som højråds- 
medlem, 14 år som missionær for Kirken; 15 år som med- 
lem af De Tolvs Råd, 40 års herligt liv! Den glæde, jeg 
havde haft, den Almægtiges æres- og gunstbevisninger, 
ville jeg ikke bytte for alle de titler og eksaminer, der 
tilbydes fra Harvard så meget jeg end beundrer dem, hvis 
det skulle være på bekostning af den lykke og de glæ- 
der, jeg havde oplevet ved at adlyde. 
Jeg lærte følgende lektie: „Hvis jeg gør hvad Herren 
ønsker, jeg skal gøre, vil jeg få lov at leve og fuldende 
mit liv på den rigeste og herligste måde. Jeg kan ikke 
altid forstå det, Han ønsker jeg skal gøre, men Han 
inspirerer ofte dem, Han har kaldet og udvalgt til at diri- 
gere mine opgaver i livet, så hvis jeg er lydig mod dem 
og hører efter dem, vil jeg finde, at jeg er beredt." (Con- 
ference Report, October 1934, p. 117.) 
Ældste Ballard døde i Salt Lake City den 30. Juli 1939. 
Som et resumé over hans gerning vil den sang, han fandt 
og bragte ind i Kirken være højst passende. I det sidste 
vers står der: 



Der sikkert findes en plet på jord, 

hvor gøre jeg kan lidt gavn, 

hvor jeg kan holde min Frelsers ord 

og ære hans store navn. 

Min tro, o Gud, på din kærlighed 

med styrke forlener mig; 

jeg vil stå fast, thi du for mig led, 

jeg altid til tjene dig. 



O 



40 



Efter ti ars Forløb 






En hyldest til missionærer 

AF BETTY MCMILLAN 

Sidste september havde min mand, 
Flem, og jeg været medlemmer af 
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hel- 
lige i 10 år — det var 10 år siden, vi 
blev døbt af missionærerne. 
I visse henseender var disse 10 år 
ikke nemme, men så var de i andre 
henseender vidunderlige. 
Første gang vi hørte om missionær- 
erne, boede vi i en lille „soveby" syd 
for Houston i Texas. Det var alminde- 
ligt, at man grinte af de to unge 
mænd, som gik med hat og kørte 
rundt i byen på cykel med frakkeskø- 
derne flagrende for vinden. 
Så en dag først i maj, hvor jeg havde 
temmelig travlt, bankede to unge 
mænd på fordøren. Jeg undrer mig 
stadig over, at jeg så meget som gav 
mig tid til at spørge dem, hvad de 
ønskede — og endnu mere over, at 
jeg bød dem indenfor. Den ene af 
dem gav sig til at underholde min søn, 
som slæbte alt det legetøj, en 2-års 
dreng overhovedet har, ind i stuen 
og stablede det op på skødet af mis- 
sionæren. Imens begyndte den anden 
unge mand at tale om mormonerne, 
en gruppe mennesker, som jeg kun 
kendte fra historiebøger. 
På det tidspunkt gik min mand og jeg 
kun i kirke engang imellem, men vi 
sørgede for, at vore fire børn, der 
dengang var 12, 10, 8 og 2 år, kom i 
søndagsskole, først i én kirke, så i en 
anden. 

Underligt nok gik jeg ind på at tillade, 
at disse to unge mænd skulle komme 
igen den følgende uge og tale med 
min mand. Jeg troede ærlig talt ikke, 
at han ville høre på dem, og for at 



sige det rent ud, så havde de heller 
ikke gjort noget særligt indtryk på 
mig. 

En uge senere stod de to igen ved 
døren. Til min overraskelse bød min 
mand dem indenfor. Her begyndte 
vort bekendtskab med mormonmis- 
sionærer. Disse to såede den første 
gode sæd om Kirken i vore sind. Som 
tiden gik, fandt jeg mig selv siddende 
som tilskuer og iagttage min mand. 
Han havde været kæderyger, nu røg 
han slet ikke. Han havde altid godt 
kunnet lide at få en øl, nu brød han 
sig ikke om det. Han havde i høj grad 
nydt sin morgenkaffe, men pludselig 
ville han ikke have kaffe. Han læste 
Mormons Bog fra ende til anden, og i 
sit hjerte blev han mormon. Det 
gjorde jeg ikke. 

Omkring ved dette tidspunkt blev den 
ene af missionærerne forflyttet. En 
høj, mørkhåret ung mand med briller 
i sort fatning indtog hans plads. En 
dag spurgte vor nye ven — sådan 
nærmest for spøg, tænkte jeg — : „Vil 
De lade en kop kaffe holde Dem ude 
fra Guds Rige" Jeg lo blot. Men en 
uges tid senere begyndte jeg at 
tænke alvorligt over, hvad han havde 
sagt. 

Det var denne unge mand og hans 
næste kammerat, der døbte os i sep- 
tember 1960. 

De tog os til deres hjerter og lærte 
os så at sige først at kravle, så at 
stå, og så tog de os ved hånden og 
lærte os at gå — først med vaklende 
skridt, så lidt hurtigere hen ad den 
vej, der fører til det endelige mål, som 
enhver ånd på jorden søger. 



De besvarede vore stille, ængstelige 
spørgsmål, og de besvarede de be- 
kymrede, krævende spørgsmål. Man- 
gen en lang aften tilbragte vi med at 
diskutere et lærdomsspørgsmål, og 
på en eller anden måde havde de al- 
tid de rigtige svar til os. De hjalp med 
til at udfolde en herlig, vidunderlig 
verden for os, en verden, som altid 
havde været der, men som vi aldrig 
før havde set. 

Så begyndte strømmen langsomt at 
vende sig. Vi opdagede, at missio- 
nærerne trængte lige så meget til os, 
som vi til dem, og her begyndte vor 
lange, vidunderlige forbindelse med 
flere af disse dejlige, unge menne- 
sker. Vort hjem er et tilflugtssted for 
dem, et sted, hvor de kan slappe af, 
få lidt koldt at drikke og holde rast på 
deres vej omkring. 

Missionærer har hjulpet os i vanske- 
lige perioder i vort liv, og de har lært 
os, at vi som medlemmer af Kirken 
ikke kun er et religiøst folk, men at 
vi også er et folk, der kan more sig 
over gode løjer. 

Uden de mange unge ældster, som vi 
har kendt og elsket, siden vi første 
gang åbnede vore døre for dem for 
cirka 10 år siden, ville dort liv stadig 
have været goldt og meningsløst. De 
har været en kilde til glæde og lykke, 
til stor ukendt visdom og kundskab, 
og enhver stat, enhver nation eller 
ethvert samfund, der har blot to af 
dem, er heldig og velsignet. 

— Betty McMillan, medlem af Orange gren i 
Texas, er en erfaren bladkorrespondent. Hun 
har haft talrige stillinger i Kirken og er moder 
til fire børn. — (_) 



41 



Da jeg blev konfronteret med 

MORMONISMEN 



AF ROBERT L CANNON 



Indtil 1. august 1968 var „Mormo- 
nisme" kun „noget sært noget" for 
mig. 

Jeg betragtede den som en religiøs 
bevægelse for nogle få angelsaksis- 
ke, overspændte farmere, som i mange 
år havde lullet sig ind i den forestil- 
ling, at Zion var ensbetydende med 
den ophøjede stat Utah. Jeg betrag- 
tede ganske enkelt Jesu Kristi Kirke 
af Sidste Dages Hellige som endnu 
en religiøs institution blandt de mange 
sekter og trossamfund. Mit syn på 
Mormons Bog var, atden var eteneste 
kæmpemæssigt svindelnummer, der 
enten var dygtigt plagieret eller frem- 
stillet efter gejstligt mønster af en 
fanatisk New Yorker-bondehånd. Og 
jeg sammenlignede min uvidenhed 
om mormon-læren med min kundskab 
om min egen kirke og konkluderede 
overlegent, at forskellen var hip som 
hap. 

Lidet anede jeg, at jeg i årenes løb 
ubønhørligt blev draget mod sand- 
heden. I virkeligheden forstod jeg slet 
ikke, at jeg blev dirigeret mod det, 
som folk nutildags kalder en konfron- 
tation. 

I 1962 arbejdede to mormonmissio- 
nærer flittigt. Min reaktion over for 
deres forsøg på at forklare det Evan- 
gelium, som de elskede så meget, 
ville have fået et isbjerg til at få kul- 
degysninger. Jeg var ikke fjendtlig- 
sindet; faktisk ville fjendtlighed have 
været venligere end den intellektuelle 
spærring, disse to hellige, unge mænd 
blev stillet overfor. De holdt imidlertid 
skansen, og efter to ugers forløb blev 
vi enige om, at spillet var uafgjort. I 
de fire følgende år så jeg ikke mere 
noget til nogen missionærer. 



Men de år var imidlertid ikke spildt. 
Jeg fortsatte med at virke i min egen 
kirke, fandt mindre og mindre tilfreds- 
hed derved, og hele tiden stødte jeg 
på flere ubesvarede spørgsmål: Hvad 
eller hvem er Treenigheden? Hvorfor 
siger man, at mennesket er født syn- 
digt? Hvad er meningen med døden? 
Hvor ligger kilden til myndighed: i 
kirken? i mennesket? i apostlenes 
trosbekendelse? Hvorfor slår kirken 
altid på tromme for at få flere penge 
til sine betalte arbejdere? Disse 
spørgsmål var kun nogle få af dem, 
som ingen bog eller person tilsynela- 
dende var forberedt på at behandle. 
Jeg foretog en kort afstikker til et 
andet samfunds helligdom. Jeg lod mig 
endda indskrive i en af dens præste- 
skoler. Men svarene på mine spørgs- 
mål blev fremført lige så forkludrede 
som altid, denne gang indpakket i den 
ældgamle skal af pragt og tradition. 
Igen et tilbageblik: Disse spørgsmåls 
vedvarenhed var tilsyneladende bevis 
på, at den sandhedssæd, som missio- 
nærerne havde sået, stadig arbejdede 
i mig. 

Vendepunktet indtraf, da jeg havde 
bestemt mig til at forlade den gejstlige 
verdens Babel. Jeg fik en verdslig 
stilling og lovede i hemmelighed mig 
selv, at jeg aldrig mere ville nærme 
mig kirkens vældige mure. 
Men en klar eftermiddag inviterede en 
ven og familielæge, som var mormon, 
mig til at overvære en konference, der 
blev arrangeret af Brigham Young 
University. Han forklarede mig, at en 
af skolens professorer skulle være 
hovedtaler. Han antydede - meget 
smigrende - hvor storartet det ville 
være, hvis denne mands tanker og 



mine kunne mødes. Jeg overværede 
konferencen, og lyttede. Efterhånden 
som han talte, begyndte mit problem 
med Treenigheden meget hurtigt og 
ganske uforklarligt at løse sig lige for 
øjnene af mig. Og den dag, i den store 
sal, fyldt med hengivne mormoner, 
blev jeg forestillet for min himmelske 
Fader. Jeg fandt ud af, at Han var 
virkelig, personlig, kærlig og fuld- 
stændig i stand til at give udtryk for 
sådanne egenskaber som vrede, kær- 
lighed, glæde og smerte. Jeg forlod 
konferencen behageligt forvirret, men 
fuldt klar over, at jeg havde haft en 
åndelig kamp. Da jeg nåede hjem, 
havde jeg fundet ud af, at sandheden 
havde sejret. Jeg blev ledet til at ønske 
uden tøven at få læst Kirkens stan- 
dardværker. Inden der var gået en 
uge, talte jeg igen med to missionærer, 
med hvem jeg holdt lange, undersø- 
gende samtaler. Hele tiden følte jeg 
mig omgærdet af en speciel fornem- 
melse af tryghed og håb for fremtiden. 
Inden for endnu en uge blev jeg døbt 
og bekræftet som medlem af Kirken. 
Det har taget mig mange år at lære og 
acceptere to karakteristiske punkter 
vedrørende Gud og mennesket. Det 
ene er, at Evangeliet ikke behøver 
noget forsvar, nogen undskyldning 
eller prydelse. Man behøver derfor 
ikke at forherlige eller hellige det med 
gamle ritualer og skikke, hvis oprin- 
delse fortaber sig i oldtiden. Evange- 
liet står - forjættende i sig selv - og 
har stået således, siden det første 
gang blev forkyndt. 

Det andet punkt er, at menneskets 
reaktion over for Evangeliet er helt 
op til ham selv. Men hans svar til 
fordel for Evangeliet bør være totalt 
og absolut. 



Robert L. Cannon, søndagsskole- 
lærer og tilsynshavende med præ- 
sternes kvorum i Eastmont Ward, 
Californien, var protestantisk præst, 
inden han blev medlem af Kirken. - 



42 



Jordskælvene 



i Peru 



AF TO MISSIONÆRER 



Søndag den 31. maj 1970 rystede et 
alvorligt jordskælv meget af Peru. 
Nogle af de sværeste ødelæggelser 
skete ca. 200 miles nord for Lima, 50 
miles inde i landet, i den øverste del 
af Andesbjergene. Det følgende er en 
rapport fra ældsterne Kent Toone fra 
Bountiful, Utah, og Ladd Wilkins fra 
Roosevelt, Utah, som arbejdede i byen 
Huaraz, der blev omkring 90% øde- 
lagt. 

„Indtil kl. cirka 15:25 var den 31. maj 
som enhver anden sabbatsdag: en 
smuk, varm, fredfyldt dag i de øvre 
Andesbjerge i Huaraz, Peru. Vi var 
ved at undervise en mand om Kirken, 
da jorden kl. 15:25 begyndte at ryste 
under os. Lige til at begynde med 
skænkede vi det ikke meget opmærk- 
somhed, eftersom der meget ofte sker 
små jordskælv i Peru. Men da det bfev 
ved og blev kraftigere, forlod vi huset 
og gik ud på gaden, hvor man var 
bedre sikret mod faldende genstande. 
Jordskælvet fortsatte, indtil hele byg- 
ninger begyndte at falde til jorden. Da 
larmen hørte op, begyndte vore hjerter 
at banke lidt langsommere. 
Vi begyndte at gå rundt i byen for at 
finde ud af, hvorledes Kirkens med- 
lemmers tilstand var. Da vi forlod den 
gade, vi havde opholdt os i, forstod vi, 
at vi havde været på et af de bedste 
steder i byen, medens jordskælvet 
fandt sted. Den gade, vi befandt os i, 
var bred med temmelig stærke byg- 
ninger på begge sider, hvorimod de 
fleste gader er meget snævre, og 
næsten alle bygninger er opført af 



soltørrede mursten. Som følge deraf 
styrtede næsten alle bygninger i byen 
sammen og dækkede gaderne og de 
mennesker, som befandt sig i dem. 
Under vor søgen efter Kirkens med- 
lemmer, fandt vi mange alvorligt så- 
rede eller levende begravede mennes- 
ker. Vi hjalp dem så godt, vi kunne. 
Vi var så heldige at finde næsten hvert 
eneste af vore 50 medlemmer i live, 
kun nogle få var blevet skadet. Det 
var virkelig et mirakel, for vi fandt 
snart ud af, at der ikke var ret mange 
familier, som ikke havde mistet nogen. 
En af de sidste rapporter over antallet 
af døde i Huaraz lød på 20.000 eller to 
ud af hver fem. 

Om aftenen vendte vi tilbage til vort 
hus for at se, om der var nogen mulig- 
hed for at redde nogle af vore per- 
sonlige ejendele. Til vor overraskelse 
stod huset stadig. Selv om det var 
farligt at gå ind i det, kravlede vi 
hurtigt ind ad et vindue og fik så 
mange af vore ting ud, som det var 
muligt. Vi var bange for, at husetskulle 
styrte sammen over os, eller hvad der 
var værre: at vi skulle blive indhentet 
af endnu et jordskælv, eftersom der 
sædvanligvis følger mindre jordskælv 
efter et stort. Men det gik godt. 
Det var nu blevet mørkt, og eftersom 
vi vidste, at vi alligevel ikke ville kunne 
sove, tilbød vi vor hjælp på hospitalet, 
som også var blevet stående. Her 
mødte der os et syn, vi aldrig vil 
glemme. Ladning efter ladning af 
sårede blev bragt ind; nogle af dem 
uden øren eller næser, mange med 



det halve ansigt revet af, nogle med 
knuste ben - som helhed var der 
sårede og skadede af enhver art. Hos- 
pitalets stuer og gange var overfyldt 
med mennesker, og byen havde kun 
2-3 læger til rådighed til at tage sig af 
dem. Der var hverken vand eller me- 
dicinalvarer. Selv om vi var fuldstæn- 
dig uerfarne var vor hjælp velkommen, 
og vi arbejdede i hospitalet hele nat- 
ten. 

Den næste dag - mandag den 1 . juni - 
var næsten lige så slem som selve 
ulykkesdagen. Mange hundrede døde 
personer blev gravet frem fra mur- 
brokkerne, og mange flere blev stadig 
trukket levende frem. Vi gravede en 
lille dreng frem, som havde ligget 
begravet i samme stilling i otte timer 
uden mad, lys og med kun en lille 
smule luft Mange mennesker lå be- 
gravet i teatre og andre steder, hvor 
folk samles. Det er vanskeligt at fore- 
stille sig, at naturen kunne forårsage 
alt dette i løbet af kun 2 minutter og 
20 sekunder. Hele byen græd og sør- 
gede, for næsten alting var blevet 
ødelagt. 

På grund af de mange ikke-fundne 
døde, manglende sanitære forhold 
og mangel på godt vand, frygtede 
man, at en tyfusepidemi skulle bryde 
ud. Uerfarne som vi to var, stillede vi 
alligevel et bord op og gav indsprøjt- 
ninger mod tyfus. De næste få dage 
hjalp vi til med at grave nogle ejendele 
frem for nogle af vore venner, hvori- 
blandt var piger fra Fredskorpset. 
Otte dage efter jordskælvet var vi på 



43 



vej ned til Lima, en tur på 40 timer. På 
det tidspunkt var der rigeligt med 
hjælp på hospitalet, ligesom der også 
var blevet bragt mad og andet forråd 
dertil med helikopter. Man trængte 
ikke længere til vor hjælp, og tanken 
om rent tøj og et varmt bad havde vor 
store interesse. 

Ældste Gordon B. Hinckley fra De 
Tolvs Råd, som var taget fra Lima kun 
fem minutter før rystelserne mærkedes 
i Peru, vendte tilbage dertil dagen 
efter jordskælvet. Han rapporterede, 
at af de cirka 1.000 medlemmer af 
Kirken, som boede i det stærkt øde- 
lagte område, var tre savnet og an- 
taget for døde. „At miste kun tre med- 
lemmer ud af et antal på 50.000 døde 
er bemærkelsesværdigt. Vi er blevet 
velsignet," sagde han. Straks efter at 
meldingen om jordskælvet indløb, 
sendte Kirken flere tons klæder, føde- 
og medicinalvarer pr. skib til uddeling 
blandt nødlidende medlemmer og ikke- 
medlemmer gennem Peru-missionen 
og Lima Stake. 

Med hensyn til missionærernes adfærd 
og handlemåde under denne tragedie, 
blev der fra nogle af byens folk rap- 
porteret, at „gringoerne" - hvormed 
de henviste til de nordamerikanske 
missionærer- varde eneste mandfolk i 
byen. Medens alle andre styrtede ud 
af byen og kun tænkte på sig selv, gik 
„gringoerne" den modsatte vej, idet 
de hjalp så mange, de overhovedet 
kunne. O 



Og se til, at I har 
tro, håb og kærlig- 
hed, og da vil I 
altid være rige på 
gode gerninger. 

Alma 7:24 

44 



MINDEBØGER 




GÆLDSBOGER 



Helen Keller, den amerikanske for- 
fatter og docent (1880-1968), som i en 
alder af 19 måneder mistede syn og 
hørelse på grund af hjernebetændelse, 
sagde engang: „Der findes ikke en 
konge, som ikke har haft en slave 
blandt sine forfædre, og ikke en slave, 
som ikke har haft en konge blandt 
sine." Når man klatrer i sit stamtræ, 
kan man opdage kendsgerninger, som 
ikke er mindre ualmindelige end dette. 
Grene, der er gået tabt, kan findes 
igen, fortryllende venskaber indgås 
ofte, og ufravigeligt ender man med at 
rejse en del. Sådanne lækkerbids- 
kerner er det nødvendigt at lægge 
vægt på, for alt for ofte synes studiet 
af genealogi at være et billede på 
arbejde, arbejde og atter arbejde. 
Folk i almindelighed har ofte en fast- 
låset forestilling om en genealog. 
Først og fremmest synes de at mene, 
at genealoger må være næsten lige så 
gamle som de forfædre, de søger efter. 
Dernæst anbringer de disse opdig- 
tede forskere i de mørkeste afkroge i 
biblioteker eller forestiller sig dem 
luskende omkring gravstene på kir- 
kegårde. Jeg protesterer. Vi er ikke 
kryptiske reinkarnationer af en eller 



anden skikkelse i en gyser af Edgar 
Allan Poe. (Amerikansk digter, kritiker 
og novelleforfatter, 1809-1849). Vi er 
heller ikke nødvendigvis gamle. Vor 
værste fejl er, at vi har tilbøjelighed 
til at prale lidt med vore resultater, 
som om vi ville sige: „Hvorfor har du 
ikke gjort noget ved dit?" 

Men alligevel, hvorfor har du ikke gjort 
det? Du ved, hvad skriften siger. Du 
kender logikken bag læren om' op- 
højelse. I ethvert ward og enhver stav 
ser man forholdsregler for genealogi. 
Må jeg komme med nogle få vink til 
at finde fornyet interesse for dette 
emne. 

Først og fremmest bør du udføre 
arbejdet i små enheder. Hvis en ane- 
tavle virker desorienterende på dig, så 
hold dig til at lave familieskemaer for 
slægtninge i din egen nærmeste kreds. 
Du skal ikke bekymre dig om oldefar 
Jensen - men sørg for at du har alt, 
hvad du ønsker om fader Jensen, før 
han dør. Tag dig først og fremmest af 
alt med de hundrede af enkeltheder, 
som virkelig ligger inden for dit om- 
råde; det alene kan tage et år eller to! 
Efterhånden som din erfaring og din 



En frisk 
indsprøjtning 
for nedslåede 
genealoger 



AF LAWRENCE W. RAND 



bog vokser, vil du automatisk være 
forberedt på det sværere stof. 

Folks interesser ligger som regel 
inden for et eller to omfattende om- 
råder. Et menneske er måske viden- 
skabeligt indstillet. Han har tilbøjelig- 
hed til at udmærke sig i regning, nyder 
at lave små reparationer i huset, 
skriver som regel ualmindelig fint. For 
denne slags personer er den logiske 
vej til genealogi den statistiske metode. 
Andre holder af skønlitteratur. Disse 
mennesker er gode brevskrivere, 
holder stimulerende 2V2 minuts taler, 
er gode til samtaler og læser en masse 
bøger. De bør prøve den biografiske 
metode. Tilsyneladende er dette at 
overforenkle det. Men at tage mål af 
dig selv kan hjælpe dig til at komme 
derhen, hvor du kan gå uden at få 
ømme fødder. 

For dem, der er foruddisponeret for 
den statistiske metode, skulle familie- 
skemaet og anetavlen være føde for 
sjælen. Jonglering med datoer, slægt- 
skabsgradernes indviklede beskaffen- 
hed og nødvendigheden af at være 
nøjagtig vil skærpe appetitten. Når 
man først er begyndt, vil sådanne 



vendinger som „tipoldeforældres søs- 
kendebørn", „by-amt-land", og „fulde 
pigenavn" snart være barnemad. Den 
eneste hindring, der ligger foran dig, 
er at få begyndt. 

Den biografiske metode bliver ikke 
understreget nær nok i vore stave. Jeg 
opdageren masse genealogiske talen- 
ter, der bliver slået ned af den omsorg, 
hvormed nogle af os samler vore 
slægtsbøger. Saml alle de gamle foto- 
grafier sammen, der findes rundt i 
huset. Grav det digt frem, som du 
kradsede ned i mellemskolen, og den 
stil du skrev i gymnasiet. Har du stadig 
den dagbog, som du førte trofast i tre 
måneder? Find de gamle breve frem 
og spred deres rige indhold ud foran 
dig. Og med denne mængde at hen- 
vise til kan du begynde at skrive. Før 
du ved af det vil du have en biografisk 
skitse, et „mindearkiv", et lovpris- 
ningsdigt, eller endda en selvbiografi. 
Den eneste hindring, der ligger foran 
dig, er at få begyndt. 
Der er en side af genealogien, som 
sjældent omtales. Genealogi kan være 
sjovt! Hvilken familie har ikke en ynd- 
lingsvittighed, en morsom historie, en 
uforglemmelig begivenhed? I de få 
korte år siden min omvendelse har jeg 
gravet snesevis af interessante hæn- 
delser op. 

Navnene i sig selv kan more. Jeg er 
stødt på alle størrelser af navne lige 
fra Sam Rand til Cornelia Gertrude 
van der Sluis. 

Udspørgning af mine slægtninge om 
oplysninger har vist, hvor forskellige 
de mentale egenskaber er. Du ville 
blive forbavset over, hvor mange 
hustruer der ikke kender deres mands 
mellemnavn, mænd som ikke husker 
deres bryllupsdag, eller, som i tilfældet 
med min farmor, manglende evne til 
at huske i hvilken rækkefølge hendes 
søskende var født! Men til at opveje 
dette findes de „vandrehistorier", fra 
hvis tilflugtssted du vil komme udmat- 
tet frem. En anden mærkværdighed er 
de børn, som husker datoer og steder 
bedre end deres forældre. 
Når du har udfyldt en snes familie- 
skemaer, så stands op og se på dem 
med friske øjne. Nogle af kends- 
gerningerne kan være ganske under- 



holdende. Den jeg gemmer til særlige 
lejligheder drejer sig om min sjette 
tipoldefader, Isaac Sheldon. Han op- 
drog mange børn, idet han temmelig 
regelmæssigt malede vuggen op igen 
hvert andet år. Men efter at have avlet 
nøjagtigt et dusin, gik der en periode 
på seks år. Og netop da de havde 
besluttet at smide vuggen ud én gang 
for alle, kom nummer tretten. Og 
hvilket navn gav de hende? Mercy 
(Nåde)! 

Disse småting kommer fra formelle og 
saglige familieskemaer. Episoderne 
fra den biografiske afdeling af din 
slægtsbog vil blive de guldklumper, 
du vil sætte mest pris på og huske 
længst. 

Det må indrømmes, at disse intime 
glimt af ens forfædre koster lidt sved 
og blod. Når man taler med sine le- 
vende slægtninge, vil man opdage 
ejendommelige og komiske ting. Før 
jeg skrev min salig bedstemoders 
biografi, ville jeg aldrig have gættet 
på, at hun engang stjal blommer fra en 
nabos træ! Og hvorledes kom min 
familie til Vesten? Der er ingen opteg- 
nelser om historiske vandringer tværs 
over sletterne i min familie, ingen 
håndkærrer, ingen „Kom, kom, Guds 
folk." Min fader kom til Vesten i 1928 
med toget. Og har du nogensinde 
spurgt dine forældre eller dine bedste- 
forældre, hvor de mødtes første gang? 
Deres svar vil måske overraske dig. 
Hvis alt andet svigter, har du stadig 
dig selv at regne med. Er alle de ånde- 
lige sejre i det liv nedskrevet, så 
andre kan blive inspireret? Nedskriv 
med følelse højdepunkterne i dit liv, 
dine drømme, dit vanskeligste øjeblik, 
de lektier livet har lært dig. Nedskriv 
et par pudsigheder, som dine oldebørn 
engang kan more sig over. Gør dig til 
slave af den vane hver dag at skrive 
noget ned. Det behøver ikke altid at 
være genealogi - skriv et brev, skriv 
en god opskrift af, komponér en 
melodi - skriv et digt - men gør det 
hver dag. Akkurat ligesom en lille bank 
kaster penge af sig efter få måneders 
forløb, vil dine fortsatte bestræbelser 
en dag resultere i en slægtsbog, der 
er værdig til dine og dine kæres frem- 
tidige ophøjelse. O 



45 



At ofre 

et acceptabelt offer 

til Herren 



AF OWEN CANNON BENNION 



lustreret af Bill Whitaker. 




Forleden dag hørte jeg en ung taler 
tale om at bringe ofre til Herren. Hun 
omtalte betydningen af offer og syntes 
at dvæle fuldstændigt ved den side 
af ofringen, der kræver, at vi fratager 
os selv noget af materiel karakter. 
Dette er naturligvis et vigtigt punkt af 
Evangeliet; men medens jeg lyttede, 
tænkte jeg på, om Kirkens medlemmer 
ofte tænker på eller er vågne for det 
åndelige offer, Jesus befalede os at 
bringe Ham. For at forstå, hvori dette 
består, må vi nødvendigvis gå helt til- 
bage til begyndelsen. 
Da Adam var blevet drevet ud af 
Edens Have, befalede Gud ham at 
bringe hjordenes førstefødte som et 
offer til Herren. 

„Og efter mange dage åbenbarede 
en Herrens engel sig for Adam og 
sagde: Hvorfor bringer du offer til 
Herren? Og Adam sagde til ham: Jeg 
ved det ikke, kun at Herren befalede 
mig det. 

Og da talte engelen og sagde: Dette 
er et sindbillede på Faderens Enbår- 
nes offer, Han, som er fuld af nåde og 
sandhed." (Moses 5:6-7.) 
Således begyndte den gamle skik 
med udgydelse af blod og med brænd- 
ofre. Den fortsatte fra Adam gennem 
israeliternes historie til Messias' 
komme. Den var bestemt til at være 
sindbillede på det store offer, Gud 



46 



ville bringe med sin Søn, på grund af 
Hans kærlighed til menneskeheden. 
Beretningen om Kain og Abel viser, 
hvor vigtigt det er at bringe et offer, 
der kan godkendes. „Nogen tid efter 
bragte Kain Herren en offergave af 
jordens frugt, medens Abel bragte en 
gave af sin hjords førstefødte og 
deres fedme. Og Herren så til Abel og 
hans offergave, men til Kain og hans 
offergave så han ikke. Kain blev da 
såre vred og gik med sænket hoved. 
Da sagde Herren til Kain: „Hvorfor er 
du vred, og hvorfor går du med sænket 
hoved? 

Du ved, at når du handler vel, kan du 
løfte hovedet frit! men handler du ikke 
vel, så lurer synden ved døren . . ." 
(1. Mos. 4:3-7.) 

Fordi Kain var agerdyrker, fandt han 
det bekvemt at ofre, hvad han havde, 
fremfor det Herren havde befalet. 
Denne beretning afslører den betyd- 
ning, Gud tillægger det, at man 
bringer et offer, der er godkendt. 
Kain forsømte at forstå, at Gud øns- 



i y.t% i 



Til illustration: Man må selv have en 
lille søn for at kunne værdsætte øje- 
blikkets angst hos abraham. 




kede en speciel form for offer. Han 
ræsonnerede som så, at det, han 
havde, skulle være godt nok. 
Beretningen om den prøve, Abraham 
blev sat på, giver hele Israel et ek- 
sempel på aldrig svigtende villighed 
til at ofre et acceptabelt offer. Men et 
menneske må selv have en lille søn 
for fuldt ud at kunne sætte sig ind i 
øjeblikkets pine hos Abraham, da den 
unge Isak spurgte: „Fader. . . her er 
ilden og brændet, men hvor er dyret 
til brændofferet?" (1. Mos. 22:7.) 
Man må nødvendigvis erindre sig den 
afsky, Abraham nærede for mennes- 
keofringer, som på hans tid blev prak- 
tiseret af afgudspræsterne. Og dog 
havde Abraham den rolige tro og ly- 
dighed til at kunne sige til sin lille 
søn: „Gud vil selv udse sig dyret til 
brændofferet." (22:8.) Hvor må Gud 
længes inderligt efter at se andre vise 
den samme villighed; som kong Ben- 
jamin sagde: „. . . som et barn . . . 
villig til at underkaste sig alt det, Her- 
ren finder tjenligt at pålægge (os), 
ligesom et barn underkaster sig sin 
Fader." (Mosiah 3:19.) 
Når vi så vender os til historien om 
Elias ser vi Guds kraft, der tilkende- 
giver værdien af blodofferet, da Elias 
kaldte ild ned fra himlen til at fortære 
et offer til den eneste sande Gud. (Se 
1 Kong. 18:21-39.) Denne beretning 
har en skjult betydning; den er i en 
vis forstand et sindbillede på noget, 
der endnu var holdt tilbage fra Israel, 
og som vi vil hentyde til senere. 
Ned gennem detgamle Israels historie 
ser vi Guds tjenere vise deres hengi- 
venhed for Herren ved at bringe 
brændofre. Med korsfæstelsen af Fa- 
derens Førstefødte og Enbårne blev 
udgydelsen af blod og brændofre 
fuldbyrdet. Da nephiterne flokkedes i 
mørket på det amerikanske kontinent 
efter Kristi død, hørte de røsten fra 
Alfa og Omega forkynde lovens fuld- 
byrdelse. De blev belært om at holde 
op med deres gamle sædvane med at 
ofre hjordenes førstefødte. Guds Søn 
var blevet ofret som et offer for hele 
menneskeheden. I stedet for fik de 
befaling om at bringe som offer „et 
sønderknust hjerte og en angergiven 



ånd." (3. Nephi 9:20.) I de sidste dage 
har Herren gentaget denne befaling, 
idet Han har sagt: „Du skal bringe 
Herren, din Gud, et offer i retfærdig- 
hed, nemlig et sønderknust hjerte og 
en angergiven ånd ... på denne Her- 
rens dag skal du ofre dine gaver og 
sakramenter til den Allerhøjeste..." 
(L&P59:8, 12.) 

Hvis vi tillægger denne befaling, der 
blev givet til nephiterne og til os, den 
samme betydning, som menneskene 
fordum tillagde brændofrene, har 
mange af os nødig at tænke over, om 
vi bringer Herren et offer, Han kan 
godkende. 

Måske bringer vi ligesom Kain et 
offer, det er nemt for os at bringe, 
eller et i modstrid med det, som Gud 
har befalet, i stedet for at give os til 
at undersøge, hvorledes vi kan op- 
fylde Guds forlangender. Hvad vil det 
sige at gå til bedehuset på Herrens 
dag og ofre gaver og sakramenter til 
den Allerhøjeste? 

Ifølge ældste Bruce R. McConkie: „Et 
sakramente er en åndelig pagt mel- 
lem Gud og mennesket." Han siger: 
„I højeste, åndelige forstand består 
ofringen af et sakramente i at vise 
fuld hengivenhed for Herren, at ofre 
Ham et sønderknust hjerte og en 
angergiven ånd." (Mormon Doctrine, 
Bookcraft, 1966, pp. 662, 541^42.) I 
det 59. afsnit af Lære og Pagter giver 
Herren os altså instrukser om, hvor- 
når og hvor vi skal bringe dette spe- 
cielle offer. Selv om vore ofre er 
acceptable hver eneste dag, har vi 
fået særligt påbud om at gå til nadver- 
mødet og bringe vort offer. Vi kommer 
for at forny vore pagter (ofre vore 
sakramenter) og for at bringe et søn- 
derknust hjerte og en angergiven ånd 
(en gave) som offer. Hvis vi lytter til 
nadverbønnerne og føjer vort „Amen" 
til, fornyer vi vore pagter med Gud. 
Hvis vi gør dette med ærbødighed og 
i oprigtig hensigt, bereder vi os til at 
bringe et offer. Hvis så talerne og 
tilhørerne under den sidste del af 
nadvermødet er opfyldt af Helligån- 
den, bliver vi opbygget ved Guds 
storhed og barmhjertighed af det 
håb, vi har i Kristus og af det behov, 



vi alle har for at omvende os fra vore 
overtrædelser. Denne velsignede år- 
vågenhed kan føre til bedrøvelse efter 
Guds sind, et sønderknust hjerte, en 
følelse af anger, og til hjertets ydmyg- 
hed og sagtmodighed. 
Hvis denne følelse i sandhed er efter 
Guds sind, er vort offervirkelig accep- 
tabelt for Herren. Det er forskelligt 
fra alt andet af verdslig værdi, som f. 
eks. penge eller de førstefødte af vore 
hjorde. 

Det kunne se ud til, at Herren har ført 
sine børn en lang vej, idet Han gradvis 
har måttet lede dem fra at ofre noget 
følbart, som f. eks. et lam eller en 
stud, til at ofre noget så ufølbart som 
en holdning eller en personlig indstil- 
ling. Dette er et helt andet offerbe- 
greb. Det trænger sig ind i det indre 
menneske. Ingen andre vil kunne se 
om gaven er bedragerisk, for ingen 
andre end Gud eller dem, som Han 
har givet den gave at kunne skelne, 
vil bemærke denne gave eller dette 
offer. 

Når man forstår, hvor vanskeligt det 
er at bringe et sådant offer, kan man 
undre sig over, om man nogensinde 
vil kunne bringe det acceptable offer. 
Det kræver et vist mod og en vis 
selvbeherskelse at betale tiende, 
fasteoffer og andre materielle ofre til 
Herren eller at undlade en længe 
ønsket luksusting, men det er nem- 
mere at gøre det end at hengive sit 
hjerte, der er i en sørgelig tilstand, til 
omvendelse og sin ånd, der er brøde- 
betynget, til sand hengivenhed. Hvor- 
ledes kan vi følge denne befaling? 
Svaret, der er typisk for Herrens 
form, er ganske enkelt. Først er det 
nødvendigt at læse Skrifterne for at 
få en baggrund af kundskab om Gud. 
Et sådant studium drager os til Gud 
og giver os tilskyndelse og ønske om 
at holde Hans bud. 

Lad mig som illustration henvise til 
en erfaring fra min egen barndom. Jeg 
husker, at da jeg begyndte at læse 
beretningerne om Guds profeter, 
gjorde det indtryk på mig at læse om 
den store, personlige styrke, sådanne 
mænd som Abraham, Josef og Nephi 
var i besiddelse af. At få kendskab til, 



47 



hvorledes de kunne tale med Gud og 
finde yndest hos Ham, syntes at åbne 
et vindue i min sjæl, som hidtil havde 
været lukket af glemselens slør. Min 
ånd længtes inderligt efter at vende 
tilbage til den forbindelse, den engang 
havde haft med Gud. I min tidlige 
teenage-alder, da tvivlen om Evan- 
geliet begyndte at melde sig i mine 
tanker, tyede jeg til Mormons Bog 
med bøn om at få at vide, om den var 
sand, hellig Skrift. Da jeg læste be- 
retningen om Nephi og hans brødre, 
gjorde den dybt indtryk på mig. Helli- 
gånden bar vidnesbyrd på en forun- 
derlig måde om, at den bog, jeg læste, 
var guddommeligt åbenbaret. Fra den 
dag blev mit ønske om at tjene Gud 
styrket. 



Dernæst må vi berede os, før vi bring- 
er vort offer i form af et sønderknust 
hjerte og en angergiven ånd. Det 
gamle Israel valgte de fede af deres 
hjorde, lammene uden lyde. Det var 
utænkeligt at ofre noget, der var 
urent eller behæftet med fejl. På 
samme måde må vi fremstille et offer 
uden lyde. Selv om vi ikke tør håbe 
på at være fuldkomne, kan vi være 
ærligt angergivne. Det skal være ær- 
ligt, ikke forstilt eller hyklerisk. Ved 
tro, omvendelse og dåb kan vi få 
syndsforladelse gennem Kristi nåde. 
Behovet for denne proces fortsætter 
livet igennem. Når vi vedblivende om- 
vender os fra vore synder og får til- 
givelse for dem, følger der sagtmo- 
dighed og ydmyghed i hjertet (se 



Ordinationer: 

København Nordre Gren: 21. september 1969: 
Allan Stig Petersen ordineret til ældste af bro- 
der Verner Buur. 
17. maj 1970: 

Wiggo Grandt Nielsen ordineret til ældste af 
broder Arne Jakobsen. 
Nordsjælland Gren: 22. februar 1970: 
Arne Christian Christensen ordineret til lærer 
af broder Arne Jakobsen. 
København Gren: 17. maj 1970: 
Jens Peder Kristensen ordineret til ældste af 
broder Benny Linden. 

Henrik Als ordineret til ældste af broder Benny 
Linden. 

Aage Amandus Bruun ordineret til ældste af 
broder Benny Linden. 

Jørgen Erik Hansen ordineret til ældste af bro- 
der Ib Hansen. 

Johannes Albert Nielsen ordineret til ældste af 
broder Ib Hansen. 
20. september: 

Magne Jensen ordineret til ældste af broder Ib 
Hansen. 
8. november: 

Gert Petersen ordineret til lærer af broder Ib 
Hansen. 
25. oktober: 

Jørgen Olsen ordineret til diakon af broder Ib 
Hansen. 

Rønne: 17. maj 1970: 

Karl Rønholdt Madsen ordineret til ældste af 
broder Benny Linden. 

Hans Jørgen Rønholdt ordineret til ældste af 
broder Karl Rønholdt Madsen. 
Esbjerg: 13. september 1970: 
Arne Hansen ordineret til ældste af missions- 
præsident Paul L. Pehrson. 
Bjarne Schmidt ordineret til ældste af missions- 
præsident Paul L. Pehrson. 
Aarhus: 13. september: 

Arne Kristensen ordineret til ældste af missions- 
præsident Paul L. Pehrson. 



Silkeborg: 27. september: 

Allan Bruun ordineret til ældste af missions- 
præsident Paul L. Pehrson. 
Slagelse: 25. oktober: 

John Erik Christensen ordineret til lærer af bro- 
der Bent G. Lindhardt. 

Velsignelser: 
Skive: 5. april 1970: 

John Hougaard Olesens og Vivian Rysgaard 
Olesens tre børn, Bent Hougaard Olesen, Lise 
Lotte Hougaard Olesen og Lona Hougaard 
Olesen, alle velsignet af ældste Michael Welch. 
København Gren: 1. november: 
Freddie D. Christensens og Ingegerd B. F. 
Christensens datter, Kristina Ingegerd Christen- 
sen, velsignet af sin fader. 
Aalborg: 1. november: 

Leif Børge Klitgaards og Jette Hegner Reinau 
Klitgaards søn, Thomas Hegner Klitgaard, vel- 
signet af sin fader. 



Dødsfald: 
Aalborg: 

Den 10. august 1970 døde broder Walther Albert 
Nielsen, 51 år gammel. Æret være broder Niel- 
sens minde! 
Silkeborg: 

Den 17. november døde broder Abildrup Karl 
Peter Kristian Bruun, 69 år gammel. Æret være 
broder Bruuns minde! 
Aarhus: 

Den 18. november døde broder Finn Heger Holst, 
28 år gammel. Æret være broder Holsts minde! 
Amager: 

Den 15. marts 1970 døde søster Olga Marie 
Riege, 66 år gammel. Æret være søster Rieges 
minde! 



Moroni 8:24-26.) I denne tilstand er 
vi rede til at bringe vort offer til 
Herren. Vi erkender Guds barmhjertig- 
hed og kærlighed. Samtidig sønder- 
knuses vore hjerter af sorg og af glæ- 
de: af sorg over vore uværdige synder 
og af glæde over den frelse, som er 
købt med vor Herres smerte og lidelse. 
I denne tilstand er vor ånd anger- 
given, bodfærdig, uden vanære. 
Hos nogle kan denne erfaring foregå 
i løndom, i et stærkt personligt for- 
hold til Gud. Andre giver udtryk for 
deres oplevelse, når den hænder 
under faste- og vidnesbyrdsmøder, 
således at andre deler deres erfaring 
med dem. Men i hvert tilfælde er det 
analog med Elias' historie. Ild for ned 
fra himmelen for at godkende et vær- 
digt offer. Jesus lovede nephiterne, 
at „den, der kommer til mig med et 
sønderknust hjerte og en angergiven 
ånd, vil jeg døbe med ild og med den 
Helligånd". (3 Nephi 9:20.) 
Hvilken styrke vi ville have, hvis vi 
ofte bragte dette offer på Herrens dag 
og i Hans bedehus, således som Han 
har befalet! 

Er det ikke rimeligt at sige, at i Israels 
historie har vi et forbillede på, hvad 
der trænger til at ske med os allesam- 
men i vort liv? Israel havde loven til 
at føre sig til Kristus. Israel begyndte 
med et materielt offer, og vil til sidst 
blive ført til at bringe et åndeligt offer. 
Der er sandelig behov for materielle 
ofre i vor livsførelse, men medmindre 
vi avancerer til det plan, hvor vi 
bringer det større, åndelige offer, som 
er et sønderknust hjerte og en anger- 
given ånd, vil det ikke lykkes for os at 
nå et af de virkelige formål med dette 
liv. O 



Owen Cannon Bennion UMGUF-for- 
stander i Orem (Utah) 22. ward, er 
instruktør ved Brigham Young Univer- 
sity uddannelsesprogram for lamani- 
terne. 



48 




MRNENES 
SIDER. 





mi 




AF BERNADINE BEATIE 



Jørgen smækkede vredt døren til 
lejligheden i. Den gik op igen med det 
samme, og frøken Mikkelsen bankede 
i gulvet med sin stok. 
„Kom tilbage, Jørgen, kom tilbage 
med det samme og luk den dør or- 
dentligt," kaldte hun strengt. 
Jørgen lod, som om han ikke hørte 
noget og løb så hurtigt hans ben kunne 
bære ham ned ad gangen til gaden. 
Han vidste, at han var uartig, men det 
brød han sig ikke om. Hans far og mor 
burde have fundet en anden end den 
gnavne, gamle frøken Mikkelsen til at 



bo hos ham, medens de besøgte deres 
venner ude ved kysten. 
„Tredive minutter", mumlede Jørgen. 
Hvordan skulle han bære sig ad med 
at besøge sin bedstemor og være til- 
bage i løbet af tredive minutter? 
Frøken Mikkelsen var helt urimelig. 
Jørgen sparkede til en lille sten på 
gaden. Den rullede rundt og standsede 
ved en blomsterkasse på hjørnet. 
Jørgen standsede og købte en rød 
rose til sin bedstemor. Hans øjne 
strålede. Måske bedstemor ville lade 
ham bo hos sig. Bedstemor kunne 



forstå, hvad han følte med hensyn til 
frøken Mikkelsen og kunne telefonere 
til hende. Jørgen smilede. Han var ikke 
nødt til at gå tilbage og få skæld ud, 
fordi han havde smækket med døren 
til lejligheden. 

Men for engangs skyld kunne bedste- 
mor ikke forstå -. Skønt hun smilede 
og omfavnede Jørgen, da han over- 
rakte hende rosen, rystede hun på 
hovedet og lo stille, da han foreslog 
hende, at han gerne ville bo hos hende 
istedet for med frøken Mikkelsen. 
„Jeg tilbringer hver formiddag i min 
butik, Jørgen", sagde bedstemor. „Der 
kan jeg ikke se efter dig." 
„Jeg kan passe mig selv," sagde Jør- 
gen tvært. „Du vil bare ikke have 
noget med mig at gøre." 
„Åh jo, det ved du udmærket godt, 
jeg vil, min lille ven." Bedstemor trak 
Jørgen ned på sofaen ved siden af sig. 
„Frøken Mikkelsen bor ofte sammen 
med dine venner. Deres forældre sæt- 
ter stor pris på hende." 

„Jeg kan ikke lide hende," proteste- 
rede Jørgen. „Heller ingen af mine 
venner bryder sig om hende." 
„Hvorfor ikke?" spurgte bedstemor. 
„Hun er gnaven og tvær. Hun fortæl- 
ler aldrig historier eller laver sjov, 
ligesom dig bedstemor. Hun smiler 
ikke engang." 

„Stakkels frøken Mikkelsen. Og hun 
var så smuk og munter, da hun var 
ung pige." 
„Smuk", udbrød Jørgen forbavset. 

„Ja. En af de smukkeste piger på hele 
Fyn." Bedstemor smilede mildt. „Jeg 
var jaloux på hende, fordi hendes øjne 
var blå som violer." 
Det var svært for Jørgen at tro, at hans 
muntre, lykkelige bedstemor nogen- 
sinde havde været jaloux på frk. Mik- 



kelsen. „Men hun er gammel, bedste- 
mor, og hendes sorte kjoler ergrimme. 
Du er ikke gammel - du er pæn." 

„Det er, fordi jeg har dig, min lille 
ven, og din mor og far. Frøken Mik- 
kelsen har ingen. Hun har brugt sin tid 
til at passe andre. Først var der en 
invalid søster, så var der hendes for- 
ældre, da de blev gamle, og der var 
næsten aldrig tilstrækkelig med 
penge." 

„Hvorfor hjalp hendes venner ikke?" 
spurgte Jørgen. 

„Vi forsøgte, men de fleste af os var 
meget fattige den gang," forklarede 
bedstemor. „Måske vi ikke var ud- 
holdende nok. Det er let at glemme 
andres bekymringer. Nu er hun gam- 
mel og ensom, og hun har ikke andet 
at se hen til end at passe andre 
menneskers børn." 

Jørgen følte en klump i halsen. „Jeg 
er ked af, at jeg var uhøflig overfor 
hende, bedstemor," sagde han lav- 
mælt. 

Bedstemor lagde en arm omkring 
Jørgen. „Jeg kender en vidunderlig 
leg, du kan lege med frøken Mikkel- 
sen," sagde hun. 

Jørgen trak på skuldrene. „Hun vil ikke 
lege - hun kan ikke lide morskab." 

„Men hun får det ikke at vide," sagde 
bedstemor. „Den hedder , smileleg' og 
for at vinde, må du få frøken Mikkel- 
sen til at smile." 

Jørgen troede ikke, at „smilelegen" 
kunne blive særlig sjov, men bedste- 
mor syntes at være så glad for idéen, 
så han samtykkede. 
„Godt," sagde bedstemor. „Og husk, 
at for at få et smil, må du give et. Hvis 
du vinder, vil jeg tage dig med i teatret 
i parken lørdag eftermiddag." 
„Det vil ikke blive let", sagde Jørgen. 



10 



„Du kan sikkert godt finde på noget", 

sagde bedstemor. 

Men da Jørgen langsomt gik hjemad, 

var han ikke sikker på, at han kunne 

få frøken Mikkelsen til at smile. Hun 

kunne ikke lide sjov, og hun mente, 

at det var fjollet at gætte gåder. Jørgen 

standsede ved blomsterboden på 

hjørnet; bedstemor smilede altid, når 

han tog blomster med til hende. Han 

tøvede et stykke tid, men så huskede 

han på, hvad bedstemor havde sagt 

om frøken Mikkelsens øjne, så han 

købte en lille buket violer. 

Næsten hjemme blev Jørgens skridt 

tøvende. Han havde været meget 

længere væk end tredive minutter, og 

frøken Mikkelsen var sikkert meget 

vred. 

„Ser man det, er det dig - og næsten 

til tiden," udbrød frøken Mikkelsen da 

Jørgen trådte ind. 

„Jeg er ked af, at jeg kommer for sent 

frøken." Jørgen satte et stort smil op 

og overrakte hende violerne. 

Frøken Mikkelsen måbede: „Til mig?" 



„Ja, jeg tror, de vil pynte på Deres 
kjole." Jørgen så forhåbningsfuldt 
frøken Mikkelsen i øjnene, men hun 
smilede ikke. Hun hæftede dog violer- 
ne til halsudskæringen i sin kjole. 
Jørgen gav et lille gisp fra sig. „Deres 
øjne har samme farve som violerne," 
sagde han. 

Da listede et smil frem i frøken Mik- 
kelsens øjne, det bredte sig til hendes 
læber, og hele hendes ansigt strålede, 
lysende og ungdommeligt. 
„De smilede," udbrød Jørgen lykke- 
ligt. „De er så pæn frøken!" 
Der var et fjernt blik i frøken Mikkel- 
sens øjne. „Det er meget længe siden, 
nogen har fortalt mig det, Jørgen." 
„Fra nu af vil De ofte høre det," lo 
Jørgen. „For jeg vil lære Dem en leg." 
„Jeg er ikke god til at lege," sagde 
frøken Mikkelsen usikkert. 
„De kan lege denne - enhver kan - 
den hedder , smilelegen'". 
Jørgen sendte frøken Mikkelsen et 
stort smil, og han var ikke det mindste 
forbavset, da hun gengældte smilet. O 



12 



Agernet og 
græskarret 



La Fontaine fabel 

En smuk september-dag strejfede Jo- 
hannes omkring på landet. Der så 
han et stort, modent græskar hænge 
fra den spinkle stilk af græskar plan- 
ten. 

„Hvilken fejltagelse Skaberen har 
begået," tænkte han. „Jeg ville da 
have hængt det store græskar over på 
det høje egetræ der. Agernet er ikke 
større end min lillefinger, det ville se 
meget bedre ud på den mindre plan- 
te. Et stort træ burde bære store 
frugter og et lille, små frugter. Jeg 
skulle have været rådspurgt." 
Mens han tænkte over det, lagde han 
sig til hvile under egetræet og faldt i 
søvn. Kort tid efter var der noget, 
der faldt ned på ham og vækkede 
ham. Da han førte hånden op til an- 
sigtet, fandt han et agern, der sad 
fast i skægget. Hans næse blødte, og 
det fik ham til at forandre mening. 
„Ak, dette lille agern fik min næse til 
at bløde. Hvad nu, hvis det store 
græskar var faldet ned i hovedet på 
mig." 

Johannes var lysvågen nu, og han 
priste Skaberen, der havde skabt alle 
ting såre godt. 




14 





15 



GÆT HVAD DETTE ER ! 

Følg derefter punkterne fra 1 til 70. 



AF PEGGIE GEISZEL 



62« •' 



60« 




27 # 26 



2 # 



24 



16 



Den præsiderende biskop 
taler til ungdommen om 



at møde 
livets udfordringer 



Lige fra begyndelsen har mennesket 
levet i en verden af modsætninger. 
Således blev det erklæret at skulle 
være, da Adam og Eva blev drevet ud 
af Edens Have, og Herren forkyndte: 

jorden skal være forbandet for 

din skyld; med møje skal du skaffe dig 
føde af den alle dit livs dage; 
torn og tidsel skal den bære dig . . . 
i dit ansigts sved skal du spise dit 
brød..." (1. Mos. 3:17-19). 
Det er interessant at lægge mærke til 
udtalelsen: „jorden skal være for- 
bandet for din skyld." Det lyder lige 
straks som et paradoks, indtil man et 
øjeblik tænker over nødvendigheden 
af, at der er modsætninger i livet. Der 
gives et punkt, ifølge hvilket man kan 
arbejde sig opad. Dette mål opefter 
skaber automatisk et punkt, efter 
hvilket man kan arbejde sig nedad. 
Uden denne modsætningernes lov, 
ville alle ting være faststående i tid og 
sted. 

I Mormons Bog peger Lehi tydeligt på, 
hvorfor der må være modsætninger i 
livet, for at mennesket kan nå nogen 
som helst vækst eller fremgang: „Thi 
det er nødvendigt, at der er en mod- 
sætning i alle ting. Hvis det ikke var 
så . . . kunne retfærdighed ikke finde 
sted, ej heller ugudelighed og hverken 
hellighed eller elendighed, hverken 
godt eller ondt. Og alle ting måtte 
følgelig være en sammenblanding i 
ét; om der derfor skulle være ét le- 



geme, måtte det nødvendigvis forblive 
som dødt og ville hverken have liv, 
død eller forkrænkelighed, ej heller 
uforkrænkelighed . . . hverken følelse 
eller ufølsomhed. 

Og følgelig skabtes det som noget 
uden værd, og der ville heller ikke 
have været nogen hensigt med dets 
skabelse..." (2. Nephi 2:11-12; kur- 
siv tilføjet). 

I kraft af den visdom og indsigt, hvor- 
med disse skriftsteder fremstiller det 
sande formål med modsætninger i 
livet, behøver de unge i Kirken ikke at 
lade sig forvirre af de falske røster, 
der råber på revolution og vold som 
midler til øjeblikkelig oprettelse af den 
fuldkomne verden. På vejen til evigt 
liv - som en åndelig og moralsk sko- 
lestue - konfronteres vi med stridig- 
heder, fattigdom, uretfærdighed og 
nederlag. Alle mennesker bevæger sig 
enten opad mod fuldkommenhed og 
glæde eller nedad mod ufuldkommen- 
hed og evig sorg og angst. Handle- 
friheden, muligheden for selv at 
vælge, hvad man vil gøre, kræver for- 
hold, der må tillade den, som er vold- 
som, den syndige og den vellystige at 
foretage sig de ting, der tillader dem 
at give udtryk for deres tarvelige 
ønsker. Når de træffer sådanne valg, 
skaber de tilstande, der skader den 
uskyldige, forstyrrer freden, skaber 
nød og mangel og hinder den positive 
vækst og udvikling hos dem, som vil 



adlyde Herren ved at stræbe efter at 
opnå den fuldkommenhed, der i sin 
fylde vil opnås i evighederne. 
Kirkens medlemmer må forvente at få 
problemer, der skal løses. Men de 
ved, at den produktive måde at løse 
disse problemer på, er metodisk an- 
vendelse af loven og den oprettede 
myndighed. Intet medlem, som er i 
harmoni med Kirken, vil søge at møde 
vor tids problemer gennem ulydighed 
mod lov og orden, for „vi tror, at vi må 
være konger, præsidenter, herskere 
og øvrighedspersoner underdanige og 
adlyde, ære og holde lovene." (Den 
12. Trosartikel.) 

Kun gennem lovlige og forfatnings- 
mæssigt godkendte kanaler vil tro- 
faste sidste dages hellige søge at 
møde vor tids udfordring om at bygge 
en bedre verden, hvor alle mennesker 
gennem personlig flid vil have mulig- 
hed for at vælge den vej, der fører 
opad til evig fred og glæde. 
Et lille, larmende, voldeligt mindretal 
giver det, de kalder for Statskirken, 
skylden for al alendigheden i verden. 
Dette mindretal forsvarer omstyrteisen 
og ødelæggelsen af det, som - det 
skal indrømmes - ikke er fuldkom- 
ment, men som dog er det eneste 
grundlag, hvorpå udviklingen kan op- 
nås. De har ingen planer om - og 
langt mindre evner til - at forbedre 
selv de simpleste forhold, de så høj- 
røstet beklager. Før et menneske har 
planerne, evnen og midlerne til at ud- 
skifte det, som ikke er fuldkomment i 
vort samfund med noget nyt og bedre, 
vil han bevæge sig bagud og nedad i 
stedet for fremad og opad. 
Sidste Dages Helliges unge menne- 
sker er vågne for vor tids udfordrin- 
ger og problemer. De ved, at dette liv 
er en rejse. Det endelige mål, der 
rummer den fred og det overflod, de 
ønsker, findes ikke i fuldt mål på denne 
jord. Vejen til evig glæde er stejl og 
stenet; men det er spændende at 
vandre på den, og den fører til op- 
fyldelse af alt, hvad de ønsker i ret- 
færdighed. De byder klatreturen 
velkommen. Udfordringernes og mod- 
sætningernes vej er for dem en mu- 
lighed - ikke en tilintetgørelse. Q 



49 



Kærlighedens 
risiko 



M V 






AF CATHERINE KAY EDWARDS 
Illustreret af Ralph Reynolds 

Endelig var det sket, det, som hun 
havde troet umuligt, det, som hun 
havde sagt aldrig ville ske for hende: 
det, som kun skete for andre, der var 
langt svagere, var sket for hende. Hun 
havde forelsket sig i en ikke-mormon. 
Å jo, hun havde været selvtilfreds og 
selvsikker. Hun havde medlidende 
betragtet ensomme kvinder, der sad 
i Kirken, nogle af dem måske med 
deres børn; men alle forekom de hen- 
de at være meget ensomme. Sæd- 
vanligvis var de delt i to grupper: de, 
som havde sluttet sig til Kirken som 
„omvendte", men hvis ægtemænd ikke 
var fulgt med, og de, som var opdra- 
get inden for Kirken, men som på et 
eller andet tidspunkt ikke holdt stand 
og ikke lod tempelvielse være stan- 
dard for deres ægteskab. Hvilken 
gruppe var den bedrøveligste? Og 
hvor trængte begge grupper dog til 
støtte fra Præstedømmet i deres liv! 
„Ikke hos mig", havde Jane lovet så 
ganske bestemt. Nu spurgte hun: 
„Hvad nu med mig?" i angst for det 
overvældende i denne situation, der 
ville påvirke ikke alene hende selv, 
men alle hendes efterkommere. 
Der var gået tre år, siden hun havde 
forladt hjem og familie for at tage sig 
et job inde i byen og for at blive ud- 
dannet på handelsskolen. To og et 
halvt år var gået, siden den dag, da to 
mormonmissionærer havde banket på 



hendes dør - to og et halvt år siden 
hun af godhed havde budt dem inden- 
for, så de ikke skulle stå ude i den 
brændende sol - og derefter, dikteret 
af en vågnende, åndelig nysgerrighed, 
havde bedt dem komme igen. 
Siden den tid havde Kirken været 
hendes liv. Hun, som havde været 
alene i en stor by, følte sig pludselig 
omgivet af de mest hjertelige men- 
nesker. Hun, som havde haft tid nok til 
sin rådighed, opdagede, at der ikke 
var noget, der hed en doven, god 
mormon. Hun, som havde følt sig helt 
fortabt og utryg, havde fundet en hel 
ny verden af vanskelige spørgsmål og 
dermed følgende tilfredsstillende svar. 
Hun, som ikke havde haft nogen at 
holde sig til, havde vundet ny tillid som 
et af Guds elskede børn. 
Hendes nye liv var rigt og stadig med 
nye oplevelser, men søstrene plejede 
at ryste på hovedet og sige: „Åh, Jane, 
hvor vil vi ønske, at du må finde en 
god sidste dages hellig ægtemand." 
Og indvendig var Jane enig med dem. 
Ægteskab, som altid havde hørt med 
til hendes pigedrømme, blev nu en 
stærkere del af den skæbne, hun øn- 
skede sig. 

Engang i et sjældent anfald af selv- 
medlidenhed og „jamen dog, livet går 
mig helt forbi," havde Jane sagt ja til 
at gå med til bal i sin bedste venindes 
kirke. Ruth var i en lignende situation 



Ht 




\i 



\ 



< 






W 






I 

■■.■" 



f 



' '"'':v 



/ f 



:Å 



Tf? 



''• 



50 



W^jfc 



i • 



1 



■t) 



,<.•■<■>' ' \ ■'"" 



M-.-'^t 



/' '-'■' 



ty 



#% 



■ • >■ 



J?' 



" 









som Jane: hun var den eneste unge, 
ugifte pige i sin Kirke, derfor havde 
et fast venskab udviklet sig mellem 
dem. 

At skulle træffe en, der var noget helt 
for sig, var bestemt det sidste, Jane 
kunne have tænkt sig, da hun den af- 
ten tog sin yndlingskjole af svagt 
lyserødt chiffon på. Hun havde alle- 
rede forligt sig med den kendsgerning, 
at det bal ville blive som så mange 
andre før i tiden, hvor de ældre 
mænd dansede med hende af pligt, 
og teenagerne bød hende op, fordi 
de ikke havde mod nok til at byde 
pigerne på deres egen alder op. Skulle 
hun derfor være blevet betaget, fordi 
der var en, der venligt prikkede hende 
på skulderen og bad om den næste 
dans? Ikke før hun vendte sig om og 
så lige ind i Ed Wilkersons klare, blå 
øjne. 

Det var ikke kærlighed ved første 
blik, men hendes første indtryk var: 
Han ligner en eller anden, jeg altid 
har ønsket at kende. Og Ed? Hans 
første indtryk af Jane havde simpel- 
then været: Hende vil jeg gerne 
træffe; jeg kunne tænke mig at 
lære hende bedre at kende. 
Aftenen forløb i en tåge af lys, musik 
og latter, men ellers kunne Jane ikke 
huske ret meget andet, før hun den 
aften lå i sin seng, smilende, stadig 
let skælvende - og nød tanken om, at 



de havde en aftale til næste fredag 
aften. 

Så slog det ned i hende! 
Hun, Jane McCombs, standhaftig mor- 
mon, urokkelig kandidat til et tem- 
pelægteskab, havde taget imod en 
aftale med en ikke-mormon, som var 
et godt medlem af sin egen kirke. 
Sandt nok, hun havde af og til haft 
aftaler med andre ikke-mormondrenge; 
men det var der ingen, der rynkede 
panden over i Oklahoma, hvor der var 
mangel på unge mænd på hendes 
alder, men . . . hun kunne lige så godt 
indrømme det: denne aftale varander- 
ledes. Helt anderledes! 
Jamen - tænkte hun - der kan da be- 
stemt ikke være noget galt i det. Han 
er sådan et vidunderligt menneske. 
Han hverken ryger eller drikker, han 
er ikke støjende, og sikkert hellerikke 
vulgær. Han ved, hvordan man ler og 
morer sig; han opfører sig pænt og 
hensynsfuldt; han er måske lidt til- 
bageholdende, men alligevel udmær- 
ket at være i selskab med. Han er kort 
sagt en rigtig, ung mormon bortset fra 
én ting: han er bare ikke mormon. 
Frem og tilbage fløj disse tanker hele 
natten. Om og om igen genoplevede 
hun, hvorledes de havde moret sig og 
opregnede hans gode sider, men også 
hver gang vendte hun tilbage til det 
faktum, at han ikke var af hendes tro. 
Endelig, lige før hun faldt i søvn, fandt 



:-.\ 






51 



hun en løsning: hun ville gå ud sam- 
men med ham - det var det hele. Hun 
ville ikke lægge noget alvorligt i det; 
hun ville blot være taknemmelig, fordi 
hun havde fundet en, med hvem hun 
kunne dele ren, kristen fornøjelse. 
Hun ville jo alligevel ikke gifte sig 
med andre end en god bærer af 
Præstedømmet, og hun havde hånd i 
hanke med sine følelser. En lumsk 
tanke løb gennem hendes hjerne, idet 
hun spekulerede på, om ikke Ed netop 
i samme øjeblik sagde til sig selv: 
„Hun er jo virkelig en nydelig pige, 
men hun er mormon! Nå, det er jo 
heller ikke noget alvorligt, vi skal bare 
ud sammen." 

Hvorledes skulle hun beskrive de 
følgende uger, hvor hun og Ed kom 
hinanden nærmere og nærmere? De 
kunne lide eller ikke lide de samme 
ting, havde mange problemer fælles, 
drømte de samme drømme og havde 
de samme mål. De foretog sig en 
masse forskellige ting og opdagede, 
at alting var morsomt, når de var 
sammen om det. Der var ikke noget 
virkeligt alarmerende i deres forhold, 
eller noget, der kunne få jorden til at 
ryste; de passede sammen som et 
smukt puslespil - hvor der manglede 
én brik. 

Kun en, eneste brik manglede der, 
men hvad nytte er et puslespil til, når 
der mangler et stykke, og det stykke 
så oven i købet er meget vigtigt, idet 
det som prikken over i'et fuldender 
skønheden? Jane erkendte det - og 
Ed erkendte det. 

Jane begyndte også at få vanskelig- 
heder. Sommetider styrtede hun sig 
helt vildt ud i kirkeaktivitet og stu- 
dium, til andre tider skulle hun tvinge 
sig selv til at gå til møder. Somme- 
tider elskede hun hvert ansigt, hun så 
i Kirken, til andre tider var hun studs, 
når man hilste på hende. Den ene dag 
lovede hun sig selv aldrig mere at se 
ham, for så næste dag at jamre over, 
at hun ikke kunne leve uden ham. Når 
hun bestemte sig for at ville gå ud 
med andre, tog hun nøje bestik af 
emnerne - og klamrede sig endnu 
tættere ti! Ed. Sommetider var den 
følelse, de havde af at høre sammen 



og være ét, altfor smertelig for dem 
begge at holde ud. 

En søndag, da hun ville skynde sig 
hjem fra nadvermødet, standsede bis- 
kop Pratt hende og bad hende gå ind 
på hans kontor et øjeblik. Hun adlød 
øjeblikkeligt og gerne, for hun respek- 
terede virkelig sin biskop, og hun var 
klar over, at hun ikke kunne gå 
længere uden vejledning fra Præste- 
dømmet. Hun havde dog trukket dette 
øjeblik ud i lang tid - skønt hun vidste, 
det måtte komme. 

„Jane, jeg er glad for, at du kunne afse 
disse par minutter," begyndte han 
efter nogle få indledende bemærk- 
ninger. „Jeg har i den sidste tid ønsket 
at tale med dig, men det så ud til, at 
jeg aldrig kunne få fat i dig efter mø- 
derne. Der er noget, der bekymrer 
dig, ikke sandt?" 

Jane sad spændt i stolen og stirrede 
ned på sine nervøst bevægende 
fingre - men hun fik dog sig selv til at 
nikke „Jo". 

„Vil du ikke nok fortælle mig, hvad 
det er, der er i vejen, Jane. Jeg vil 
så gerne hjælpe dig, og jeg tror, at du 
ønsker, at jeg skal hjælpe dig." 
Langsomt begyndte hun at fortælle 
om sig selv og en høj, lys, ung mand, 
som repræsenterede alt, hvad hun 
ønskede sig af livet, samt om en situ- 
ation, hun var fuldstændig uforberedt 
til at kunne klare. Biskoppen hørte 
nøje efter; af og til nikkede han eller 
stillede et spørgsmål. ■ 
„Javel, jeg forstår dig godt. Det her er 
et problem, men det lyder sandelig, 
som om han er en fin, ung mand." 
„Det er netop det, han er, biskop 
Pratt; han er så fin. Hvis han havde 
været højrøstet, dominerende eller på 
anden måde en kedelig fyr, så kunne 
jeg droppe ham så let som ingenting, 
men det er han altså ikke. Jo mere 
jeg lærer ham at kende, des mere 
finder jeg at beundre. Han er-han er- 
øh, han er faktisk mormon - han er 
bare ikke selv klar over det." 
Biskoppen smilede til hende og sagde: 
„Du har lige ramt et af de sørgeligste 
problemer for en biskop eller en mis- 
sionær eller blot for ,en almindelig 
mormon'. Jeg har truffet mange men- 



nesker, som kunne have været så 
vidunderlige mormoner, nogle, som 
havde fået .lektierne' og har været 
lige ved at blive døbt, men som så af 
en eller anden grund ikke blev døbt 
alligevel. Hvad ville det dog ikke be- 
tyde for dem at kunne dele vore 
velsignelser, og hvilken udvikling 
kunne de ikke have fået! Kirken træn- 
ger til dem - men de trænger endnu 
mere til Kirken." 

„Åh, ja," sagde Jane ivrigt. „Somme- 
tider har man lyst til at slå dem oven 
i hovedet og råbe: Kan I da ikke for- 
stå, hvad denne Kirke er? Er I ikke 
klar over, at dette er det største, der 
nogen sinde kan hænde jer?" 
Biskoppen lo af hendes udbrud. Jane 
lo med og opdagede pludselig og med 
taknemmelighed, at hun for første 
gang i flere uger havde slappet fuld- 
stændig af. 

„Jane," sagde han alvorligt, „jeg har 
ikke i sinde at sige til dig, at du skal 
lade denne unge mand gå, men jeg 
vil bede dig om noget, som er vans- 
keligere. Jeg vil gerne, at du på din 
egen måde, når du synes, at tids- 
punktet er inde til det, åbner skøn- 
heden i Evangeliets plan for ham. Du 
må være meget stærk i din tro og 
hele tiden være et levende eksempel 
på Evangeliet. Elsk ham og undervis 
ham; men hvis du ser, at han forhær- 
der sit hjerte mod Kirken, så må du 
have styrke gennem den Helligånd til 
at forlade ham og begynde et nyt liv." 
Jane følte sig overvældet ved tanken 
om den enorme opgave. Hun havde 
haft forskellige stillinger i Kirken, men 
ingen så overvældende som denne 
kaldelse, og ingen, der havde betydet 
så meget for hende. 
„Jeg er klar over, hvad det er, jeg 
beder dig om, men du vil ikke være 
alene. Mine bønner vil følge dig, og 
hvis du ønsker det, også mine råd- 
giveres bønner, men den største hjælp 
skal komme fra den Helligånd. Vind 
megen styrke gennem bøn og faste. 
Spørg dig selv hver eneste dag, ja, 
hver eneste time: ,Hvad betyder et 
tempelægteskab for mig? Hvad be- 
tyder Præstedømmet?' Du har levet 
uden Præstedømmet i dit hjem. Ønsker 



52 



du altid at leve på den måde? Hvad 
betyder Evangeliet virkelig i dit liv?" 
Jane McCombs gik hjem med biskop- 
pens velsignelse og en ydmyg bøn i 
sit hjerte. Aldrig før havde hun følt sig 
så ydmyget og alligevel så spændt på 
fremtiden. Aldrig havde hun haft så 
stærkt brug for Gud. 
Det er ikke muligt at beskrive de føl- 
gende par uger: der var øjeblikke, 
hvor hun følte sig i den syvende him- 
mel og øjeblikke i frygtelig pine. Lidt 
efter lidt begyndte hun at fortælle Ed 
om nogle af Kirkens principper og 
forklare, hvad det vil sige at være 
mormon. Alene tilbragte hun megen 
tid med alvorligt studium og med at 
spørge sig selv: Hvad betyder Kirken 
for mig? Når hun syntes, det blev for 
meget for hende, gik hun til biskoppen, 
som altid kendte de rette ord til at 
trøste hende med. Hun fortalte nogle 
af wardets medlemmer ganske kort 
om sit problem og var dybt bevæget 
over deres bønner og gode ønsker for 
hende. Alle forsikrede hende, at en, 
der var så vidunderlig, bestemt måtte 
kunne se sandheden i Evangeliet. 
Og der var springbrættet. 
Der var den første gang, han gik til 
Kirken sammen med hende og opda- 



gede, at han allerede kendte og re- 
spekterede mange af medlemmerne. 
Alle viste ham venlighed og gav ham 
et stærkt indtryk af Sidste Dages 
Helliges begejstring og glæde. 
Der var mistilliden hos Eds familie til 
at begynde med, da deres søn viste 
tvivl angående familiens religion; men 
Janes hjertelighed og Eds ærlige sø- 
gen blødgjorde dem noget, for han 
havde altid været en god søn, og de 
måtte stole på ham, også i dette. 
Og der var GUF-festerne, tenniskam- 
pene med ældsterne, middag hos 
biskop Pratt og hans familie, stavs- 
konferencer, og søndagsskolens un- 
dersøgerklasse. Det var en herlig tid, 
mens Ed lærte mormonerne og deres 
livsfilosofi at kende - og det var en 
tid, hvor Jane forstod, hvor meget hun 
ønskede sin skæbne beseglet til hans. 
Nogle uger senere sad Jane alene i 
sit værelse og prøvede at læse en 
bog - men hendes tanker var hos Ed. 
Hun lukkede øjnene i træt koncen- 
tration, for det var ikke gået så godt 
i den sidste tid. Der havde hele tiden 
været nogen tvivl i hans sind, men 
under disse samtaler, de havde haft, 
havde der været vigtige ting, han ikke 
kunne acceptere, og situationen lo- 



Missionærafløsninger: 


Bryllup 


Følgende missionærer er blevet hæderlig afløst 


Den 22. august viedes broder Jørn Ulf Eriksen 


fra deres arbejde i den danske mission: 


og søster Lise Elsebeth Petersen, begge Nord- 


18. oktober: 


sjælland Gren, og den 26. august blev de i 


Kerry Biorn fra Gladstone, Oregon, efter sidst 


templet i Schweiz viet for tid og evighed. 


at have arbejdet i København. 


Stjernen ønsker hjertelig til lykke! 


Paul Michelsen fra Ogden, Utah, efter sidst at 




have arbejdet i København. 




18. november: 




John Larsen fra Payson, Utah, efter sidst at 




have arbejdet i Odense. 




Ron Fryer fra Salt Lake City, Utah, efter sidst 




at have arbejdet i Odense. 





vede ikke godt. Det var, som om der 
var en krise på vej, som om noget i 
ham syntes at gøre en sidste, stærk 
modstand. 

Hun undrede sig - mon det hele skulle 
have været forgæves? Skulle alle 
hendes bønner og bestræbelser ende 
her? Hvad ville der ske, hvis han ikke 
ville acceptere Kirken? Ville hun allig- 
evel elske ham, gifte sig med ham og 
håbe på, at han med tiden ville for- 
andre mening? Ville han væmmes ved 
hende og ved Kirken og for altid for- 
lade hende? Hvis det var tilfældet, 
hvorledes skulle hun så lægge nye 
planer for sit liv? Ville dette gøre 
hende bitter mod Kirken? Eller ville 
han acceptere hele den skønne sand- 
hed, og ville de sammen - gennem 
Præstedømmet, danne en evig enhed 
af kærlighed? 

Pludselig hørte hun en kraftig banken 
på døren og Eds stemme kalde på 
hende. Hurtigt åbnede hun døren. 
„Jeg er virkelig ked af at forstyrre dig 
på denne måde, Jane, men jeg har no- 
get på hjerte, og jeg er nødt til at tale 
med dig. Lige nu - har du tid?" 
Uden at sige et ord gik hun ud til ham 
og lukkede døren efter sig. De gik 
rask til - forbi adskillige husblokke 
uden at sige et ord. Dybt bekymrede 
tanker for gennem hendes hjerne; hun 
længtes efter at lægge sin hånd i hans, 
men alligevel var hun bange for at 
gøre det. 

Endelig standsede han ved det gamle, 
forvredne træ i byenspark, et af deres 
yndlingssteder, og hun satte sig på en 
lav gren. Det var en af de sjældne, 
månelyse aftener, skyfri og stille. 
„Jane, jeg - jeg foretog mig noget 
meget usædvanligt i aften." 
Hun spekulerede på, hvad hun skulle 
sige, men kunne ikke drive det til mere 
end etsvagt „Åh!" Hjælp mig at hjælpe 
ham, skreg det inden i hende. 
„Jeg bad i aften. Nej, du må ikke le, 
det er alvorligt dette her. Ser du, jeg 
troede, jeg havde bedt før, men det 
havde jeg i virkeligheden ikke, i hvert 
fald ikke som nu. Jeg har heller aldrig 
oplevet det, jeg nu oplevede. Fred, 
Jane. Dejlig, virkelig, fuldstændig fred, 
som jeg aldrig havde turdet drømme 



53 



om. Ældsterne blev ved med at sige 
til mig, at jeg skulle bede med oprig- 
tigt hjerte, og alligevel gjorde jeg det 
ikke helt, og mit sind har været plaget 
med tvivl og frygt. Men i aften knæ- 
lede jeg ned og bad mere helhjertet, 
end jeg ville have troet det muligt." 
Hun sad fuldstændig ubevægelig; hun 
mærkede kraften i denne stærke, nye 
tro, og hun undrede sig over, at han 
fandt hende værdig til at dele den med 
sig. 

„Da var det, som al min tvivl blev 
fjernet, og jeg så det hele så klart som 
krystal, så smukt. Alle mine grunde til 
at tvivle om Kirken var borte. De var 
ikke så vigtige, selv om folk måske vil 
tro, at jeg sluttede mig til Kirken for 
din skyld. Jeg ved, at Joseph Smith var 
en profet, at de Sidste Dages Helliges 
Kirke er Kristi egen, sande Kirke på 
jorden. Alt, hvad jeg nu ønsker, Jane, 
er at blive en god mormon. Jeg ønsker 
ikke at gøre dette halvt, men jeg øns- 
ker at hengive mit liv og mine drømme 
til at være et godt medlem af Kirken, 
en god broder for mine medmennesker 
og en god ægtemand for dig. Jeg øns- 
ker at udvikle mig sammen med dig 
gennem al evighed. Jeg trænger til 
dig, Jane, og jeg elsker dig!" 
Hun sad ganske stille. Tårerne var 
begyndt at komme frem og falde stille, 
ubemærket. 

Kære Fader i Himmelen, hørte hun sit 
hjerte sige, hjælp mig til aldrig at 
glemme dette øjeblik eller skønheden 
i hans sjæl. Tilgiv mig min tvivl og 
mine beklagelser. Gør mig værdig til 
ham. Tilgiv mig også min største 
svaghed, som jeg nu erkender: min 
selviskhed. Siden jeg har lært ham at 
kende, har jeg mest tænkt på at få 
ham til at blive mormon, for at han 
kunne tage mig til templet. Tilgiv mig, 
at jeg har tænkt mere på mit eget 
behov end på en andens langt større 
behov. 

Hun så på det ansigt, der var hende 
så kært, og kærtegnede det let med 
fingerspidserne. Et<glædessmil oplyste 
hendes ansigt og fik det til at ligne 
hans. Kærlighedens risiko, tænkte 
hun, og trygheden ved sandhedenlQ 



54 



Kirkens 



AF H. PARKER BLOUNT* 

Om aftenen den 27. juni 1844 led 
profeten Joseph Smith og hans broder 
Hyrum martyrdøden i Carthage, Illi- 
nois. Således endte Profetens gerning 
efter kun 14 års officiel tjeneste, netop 
som den nye Kirke var nået til den 
største krise i sin historie. Trods Pro- 
fetens advarsler var folket faktisk 
uforberedt til den frygtelige tragedie, 
der var over dem. 1 

Nogle af medlemmerne af De Tolvs 
Råd befandt sig på dette tidspunkt 
østpå i en specie! mission med at for- 
kynde Evangeliet og fremstille Joseph 
Smiths politiske synspunkter som uaf- 
hængig kandidat til posten som præsi- 
dent for De Forenede Stater. Da de 
hørte om Profetens død, tog de straks 
af sted til Nauvoo. Med undtagelse af 
Willard Richards og John Taylor, som 
var med Joseph i Carthage, ankom de 
andre medlemmer af De Tolvs Råd til 
Nauvoo den 6. august. 2 
Profeten Joseph Smiths død førte også 
til, at Sidney Rigdon, 1. rådgiver til 
Joseph Smith i Kirkens Første Præsi- 
dentskab, vendte tilbage. Rigdon, som 
stik imod Herrens vilje havde bosat 
sig i Pittsburg, Pennsylvania 3 , ankom 
til Nauvoo lørdag den 3. august 1855. 
Han blev inviteret til at deltage i 
mødet i Rådet den næste dag sammen 
med Willard Richards, Parley, P. Pratt 
og George A. Smith 4 . 
Under dette møde fremførte Sidney 
Rigdon sit krav om at blive leder for 
Kirken. 

Ældste Rigdon talte ud fra ordene: 
„Thi mine tanker er ej eders, og eders 
veje ej mine, lyder det fra Herren." 
(Es. 55:8.) Han fortalte om et syn, som 



- sagde han - Herren havde vist ham 
vedrørende Kirkens situation og 
sagde, at der skulle udpeges en leder, 
der skulle bygge Kirken til Joseph, 
således som han havde påbegyndt 
den. 

Han sagde, at han var identisk med 
den mand, som de fordums profeter 
havde sunget om, skrevet om og 
jublet over, og at han var sendt til at 
udføre det selv samme arbejde, som 
havde været alle profeternes emne 
i enhver forudgående generation 5 . 
Under mødet om eftermiddagen den 
4. august underrettede ældste William 
Marks præsident for Nauvoo Stake, 
efter anmodning fra Sidney Rigdon 
forsamlingen om, at der ville blive 
holdt et specielt møde inden for de 
næste få dage; mødets formål var „at 
vælge en leder, (Præsident og Vær- 
ge)" 6 . 

Onsdag den 7. august mødtes så 
apostlene, højrådsmedlemmer og høj- 
præsterne kl. 4 om eftermiddagen til 
møde. Brigham Young kaldte Sidney 
Rigdon op for at fremsætte en udtalel- 
se til Kirken om det syn og den åben- 
baring, han havde modtaget. 
Rigdon forklarede sin stilling således: 
Mit ærinde er at besøge de hellige og 
tilbyde mig selv som deres leder. Jeg 
havde et syn i Pittsburgh den 27. juni. 
Det blev ikke vist mig som et „åbent" 
syn, men snarere som en fortsættelse 
af det syn, der er omtalt i „Lærdom- 
mens og Pagtens Bog". 
Det blev vist mig, at denne kirke skal 
bygges til Joseph, og at alle de vel- 
signelser, vi modtager, skal komme 
gennem ham. Jeg er blevet ordineret 



Præsident 



til at være ordfører for Joseph, og jeg 
skal tage til Nauvoo og sørge for, at 
Kirken styres på rette måde. Joseph 
indtager samme forbindelse med 
denne kirke, som han hele tiden har 
haft. Ingen mand kan blive Josephs 
efterfølger. 

Riget skal bygges op til Jesus Kristus 
gennem Joseph; der skal stadig være 
åbenbaring. Den dræbte Profet står 
stadig i spidsen for denne Kirke; 
hvert kvorum bør stå, som I stod 
under jeres tvætninger og indvielser. 
Jeg er blevet indviet til at være ord- 
fører for Joseph, og jeg fik befaling 
om at tale for ham. Kirken er ikke 
opløst, selv om vor leder er borte. 
Det kan godt være, vi nærer forskel- 
lige følelser om denne sag. Jeg er 
blevet kaldet til at være ordfører for 
Joseph, og jeg ønsker at bygge Kirken 
op til ham; og hvis folket ønsker, at 
jeg skal indtage denne plads, ønsker 
jeg at gøre det ud fra det princip, at 
hver enkelt skal erkende det for sig 
selv. 

Jeg foreslår mig selv som leder, vog- 
ter og hyrde for folket; med denne 
beslutning har jeg udført min pligt og 
gjort, hvad Gud har befalet mig, og 
folket kan selv bestemme, om de vil 
acceptere mig eller ikke 7 . 
Brigham Young, som talte efter Sidney 
Rigdon, behandlede emnet: Kirkens 
ledelse. I uddrag lød hans tale således: 
Det er mig det samme, hvem der 
leder Kirken, om det så er Ann Lee; 
men der er én ting, jeg må vide, og 
det er, hvad Gud siger om det. Jeg 
har nøglerne og midlerne til at få 
Guds vilje at vide om det emne. 



Jeg ved, at der er nogen i vor midte, 
som vil stræbe De Tolv efter livet, 
ganske som de gjorde med Joseph 
og Hyrum. Vi vil ordinere andre og 
overdrage dem Præstedømmets fylde, 
således at Præstedømmets fylde for- 
bliver her, selv om man dræber os. 
Joseph bekræftede på vore hoveder 
alle de nøgler og magter, der tilhører 
apostelskabet, og som hanselv havde, 
inden han blev taget bort, og ingen 
mand eller gruppe af mænd kan 
komme imellem Joseph og De Tolv i 
denne verden eller i den kommende. 
Hvor tit har Joseph ikke sagt til De 
Tolv: „Jeg har lagt grundvolden, og 
I skal bygge derpå, for Riget hviler 
på jeres skuldre." 8 

Brigham Young sluttede med at sam- 
menkalde til en speciel konference 
den næste dag, den 8. august, kl. 10.00. 
Til stede skulle være „folket sammen 
med de forskellige kvorumer inden for 
Præstedømmet" 9 . 

Under denne specielle konference 
talte Sidney Rigdon i IV2 time om 
emnet: valg af en leder for Kirken. Han 
var selv den leder, vogter eller hyrde, 
der skulle vælges. 

Brigham Young sluttede morgenaf- 
delingen af mødet med at fortælle de 
hellige, at hvis de ønskede at kende 
Herrens sind og vilje, måtte de møde 
op ifølge Kirkens orden og danne en 
forsamling af de forskellige kvorumer, 
et tribunal, hvis beslutning ikke kunne 
appelleres. Han forlangte en samling 
af kvorumerne kl. 2 samme efter- 
middag til fællesmøde med medlem- 
merne 10 . 
Under eftermiddagsmødet, da Brigham 



Young rejste sig for at tale, blev han 
forvandlet for alt folkets øjne. De så 
ham i Profeten Joseph Smiths lignelse, 
både i skikkelse og stemme. 
I sin tale fremførte han den påstand, 
at De Tolvs Kvorum skulle lede Kirken 
under Det Første Præsidentskabs 
fravær. 

Det første, jeg påtager mig på De 
Tolvs og folkets vegne, er at stille 
nogle få spørgsmål. Jeg spørger de 
Sidste Dages Hellige: Ønsker I i dette 
øjeblik som enkeltpersoner at vælge 
en profet eller en „vogter"? Eftersom 
vor Profet og vor Patriark er fjernet 
fra vor midte, ønsker I så en eller 
anden til at vogte, vejlede og lede 
jer gennem denne verden ind i Guds 
Rige - eller ikke? Alle, som ønsker en 
eller anden person til at være jeres 
vogter eller profet, en ordfører eller 
noget andet, bedes vise det ved at 
oprække den højre hånd. (Ingen 
stemte.) 

Hvis folket ønsker præsident Rigdon 
til at lede sig, kan de få ham; men 
jeg siger jer, at De Tolvs Råd har 
Guds Riges nøgler i hele verden. 
De Tolv er udpeget af Guds finger . . . 
De Tolv er en selvstændig gruppe, 
som har Præstedømmets nøgler — 
Guds Riges nøgler, som de kan an- 
vende over hele verden; dette er 
sandt, så sandt hjælpe mig Gud! De 
kommer næst efter Joseph, og er som 
Det Første Præsidentskab i forhold 
til Kirken. 

Ingen af jer kan besætte en profet, 
seer og åbenbarers embede, det skal 
Gud gøre. 
Jeg gentager: Ingen mand kan stå 



55 



som vor leder, medmindre Gud åben- 
barer det fra Himmelen. 
Hvis I altså ønsker Sidney Rogdon 
eller William Law til at lede jer, eller 
en hvilken som helst anden, så er I 
velkommen til at vælge dem; men jeg 
siger jer i Herrens navn, at intet 
menneske kan sætte et andet mellem 
De Tolv og Profeten Joseph. Hvorfor 
ikke? Fordi Joseph var deres leder, 
og han har overgivet nøglerne til riget 
i deres hænder under denne sidste 
forvaltning - for hele verden; prøv 
ikke på at drage en grænse mellem 
Præstedømmet og Gud. 
I kan ikke udvælge en profet; men 
hvis I lader De Tolv forblive og handle 
der, hvor deres plads er, så er Rigets 
nøgler hos dem, og de kan ordne 
Kirkens affærer og lede alle ting på 
rette måde u . 

Efter Brigham Young talte Amasa M. 
Lyman, William W. Phelps og Parley 
P. Pratt og gav hver især deres tilslut- 
ning til det, Brigham Young havde 
sagd 12 . 

Da brødrene havde afsluttet deres 
kommentarer, rejste Brigham Young 
sig og bad om afstemning blandt 
folket til „opretholdelse af De Tolv 
som Det Første Præsidentskap 13 . 
Da der var blevet stemt for, bad han 
de negative stemme. Ingen hænder 
blev rakt op. 

I de tre følgende år blev De Tolvs Råd 
med Brigham Young som præsident, 
opretholdt som Kirkens Præsiderende 
Råd 14 . Den 5. december 1847 mødtes 
apostlene i Orson Hydes hjem, hvor 
de diskuterede en reorganisering af 
Det Første Præsidentskab. Orson 
Hyde fremkom med det forslag, at 
Præsident Brigham Young skulle være 
Kirkens Præsident, og det blev en- 
stemmigt vedtaget. Der blev givet ham 
myndighed til at foreslå sine råd- 
givere 15 . En generalkonference blev 
holdt i Kirken fra den 24. til den 27. de- 
cember. Den 27. blev Det Første Præ- 
sidentskab, bestående af Brigham 
Young, Heber C. Kimball og Willard 
Richards, enstemmigt opretholdt af de 
hellige 16 . 

Selv om udfaldet med hensyn til 
Kirkens ledelse så mærkelig ud for 



mange, så forholdt det sig således, at 
Joseph Smith havde forudset sin død 
og havde opstillet principper for over- 
dragelsen af lederskabet. Disse prin- 
cipper var ikke nær så uklare, som 
man skulle tro efter tidens begiven- 
heder at dømme. 

Herren befalede Joseph Smith at kalde 
de tolv apostle 17 . De Tolv skulle ud- 
vælges og ordineres af de tre særlige 
vidner til Mormons Bog. Om eftermid- 
dagen den 14. februar 1835 velsignede 
Det Første Præsidentskab (Joseph 
Smith, Sidney Rigdon og Frederick G. 
Williams) de tre vidner. Derefter fore- 
nede de sig i bøn og gik til sagen med 
at kalde de tolv apostle. 
De herskede ingen tvivl i Joseph Smiths 
sind om den stilling, De Tolv indtog, 
eller om deres myndighed og nøgler i 
Kirken. Han forsøgte ved talrige an- 
ledninger at gøre deres stilling klar for 
folket. Joseph modtog en åbenbaring 
i Kirtland, Ohio, den 28. marts 1835, 
som afgjortfastslog apostlenes stilling. 
Herren sagde blandt andet, at disse 
tre præsiderende højpræster, valgt af 
Kirkens forsamling, dannede et kvor- 
um af Kirkens Præsidentskab, og at 
tolv apostle, særlige vidner forKristus, 
dannede et kvorum, „der har samme 
myndighed og magt som de tre før 
omtalte præsidenter" 18 . 
To år senere, den 23. juli 1837, fik 
Joseph i en åbenbaring at vide, at 
Præstedømmets nøgler tilhørte både 
Det Første Præsidentskab og De 
Tolv. 19 Videre bemærkede Profeten 
Joseph: „De Tolv er ikke underlagt 
andre end Det Første Præsident- 
skab ... og hvor jeg ikke er, der er der 
ikke noget Første Præsidentskab over 
De Tolv." 20 

Orson Hyde omtalte Profeten Josephs 
følelser og forudanelser vedrørende 
De Tolvs Råd: „Et bestemt sted, i over- 
værelse af cirka 60 mænd, sagde han 
(Joseph): 

,Min gerning er ved at være til ende; 
jeg træder tilside for en stund. Jeg 
skal nu hvile fra mine gerninger, thi 
jeg har båret dagens byrde og hede, 
og nu træder jeg til side og hviler mig 
lidt. Og jeg ruller byrden af mine skul- 
dre over på skuldrene af De Tolv 



Apostle. Så ret jer nu op' - sagde han 
- ,og bær Riget frem'." 21 
Da medlemmerne af De Tolvs Råd var 
blevet valgt, blev de placeret efter 
anciennitet d.v.s. efter alder. Brigham 
Young kom efter Thomas B. Marsh og 
David W. Patten 22 . David Patten blev 
senere dræbt, og da Marsh, som var 
senior-medlem og præsident for De 
Tolv, forlod Kirken, blev Brigham 
Young senior-medlem 23 . Under et 
møde med De Tolvs Kvorum i Preston, 
England, blev Brigham Young enstem- 
migt opretholdt som præsident for De 
Tolv 24 

Med profeten Joseph Smiths død var 
der således skabt præcedens for, at 
senior-medlemmet og præsidenten for 
De Tolvs Kvorum skulle fremstilles for 
Kirkens medlemmer, så de kunne 
stemme på ham som Kirkens Præsi- 
dent. 

At dette præcedens blev skabt ses af 
nogle bemærkninger af John Taylor, 
der efterfulgte Brigham Young som 
Kirkens Præsident. 

Vore stillinger . . . syntes at være 
tydeligt forklaret . . . Jeg indtog se- 
niorstillingen i Kvorumet, og som den, 
der indtog den stilling — hvilket blev 
fuldt ud forstået af De Tolvs Kvorum 
ved Præsident Youngs død, da De 
Tolv overtog Præsidentskabet, og jeg 
blev deres præsident - placerede det 
mig i stillingen som Præsident for 
Kirken . . , 25 

Og der kastes mere lys over samme 
emne: 

Når Kirkens Præsident dør eller på 
anden måde opgiver sit embede, 
falder ansvaret med at vælge hans 
efterfølger gennem åbenbaring på 
De Tolvs Råd. Hvis seniormedlemmet 
er kvalificeret dertil, overtager han 
embedet. Han ordineres af De Tolvs 
Råd, som har al den myndighed, der 
findes i Kirken 26 . 

Et udførligt svar på spørgsmålet om, 
hvem der skulle påtage sig ledelsen, 
når Det Første Præsidentskab blev 
opløst, blev givet af Wilford Woodruff. 
Da han blev spurgt: „Kender De no- 
gen grund til, at de tolv apostle i til- 
fælde af Kirkens Præsidents død ikke 
skulle vælge en anden end præsiden- 



56 



ten for De Tolv til at være Præsident 
for Kirken?" svarede han: 
Jeg kender adskillige grunde til, at de 
ikke skal. For det første: Ved Kirkens 
Præsidents død bliver De Tolv Apostle 
Kirkens præsiderende myndighed, og 
præsidenten for De Tolv er i virkelig- 
heden Kirkens Præsident i kraft af sit 
embede — lige så meget medens han 
præsiderer over De Tolv Apostle, som 
hvis han præsiderer over sine to råd- 
givere . . . For det andet: I tilfælde af 
Kirkens Præsidents død kræves der 
en majoritet af De Tolv Apostle til at 
udpege Kirkens Præsident, og det er 
meget urimeligt at antage, at flertallet 
af det kvorum kunne omvendes til at 
afvige fra den kurs, der er afmærket 
ved inspiration og som blev fulgt af 
apostlene ved Kristi død og af de 
tolv apostle ved Joseph Smiths død 27 . 
Selv om rangfølgen således liggerfast, 
er det godt at erindre sig, at Gud 
kalder en mand til at være profet, men 
folket bestemmer, hvem der skal være 
deres jordiske leder. „I kan ikke be- 
sætte en profet, seer og åbenbarers 
embede: det skal Gud gøre." 28 Men, 
En mand kan være profet, seer og 
åbenbarer, uden at det har noget at 
gøre med at være Præsident for Kir- 
ken . . . Joseph var Præsident for 
Kirken . . . ifølge folkets afstemning 29 . 



* H. Parker Blount er for tiden lærer og studerer 
til sin doktorgrad i uddannelsespsykologi ved 
Purdue University i Indiana. Han fuldførte en 
mission til De nordvestlige stater i 1960—61 og 
tog senere Master of Arts (omtr. som vort mag. 
art.) ved Brigham Young University. Han er gift 
med Shauna Olsen; parret har to børn og er med- 
lemmer af Indianapolis (indiana) Stake, Purdue 
Ward, hvor broder Blount er medlem af halv- 
fjerdsernes kvorums præsidentskab. 



Church, Vol. 7, 
Church, Vol. 7, 
Church, Vol. 7. 
Vol. 7, 
Vol. 7, 
Vol. 7, 
Brigham 



' Leah D. Widtsoe, „Brigham Young, the Man of 
the Hour, Bookcraft, Salt Lake City- Utah, 1947; 
page 92. 

2 Preston Nibley, „Brigham Young, the Man and 
His Works; Deseret Book Company, Salt Lake 
City, Utah, 1960; page 52. 

3 Se Lære og Pagter 124:108, 109. 

4 Documentary History of the 
page 223. 

5 Documentary History of the 
page 224. 

6 Documentary History of the 
page 225. 

7 Documentary History of the Church, 
page 229, 230. 

8 Documentary History of the Church, 
page 230. 

9 Documentary History of the Church, 
page 230. 

10 Edward H. Anderson, „The Life of 
Young"; George 0- Cannon & Sons Co., Salt 
Like City, Utah, 1893; page 47." 

11 Documentary History of the Church, Vol. 7, 
pages 232-235. 

12 Documentary History of the Church, Vol. 7, 
pages 237-239. 

13 Joseph Fielding Smith, „Essentials in Church 
History", Deseret Book Company, Salt Lake 
City, Utah 1961, page 389. 

14 Leah D. Widtsoe, „Brigham Young, the Man of 
the Hour", page 96. 

ls Joseph Fielding Smith, „Essentials 
History, page 463. 

16 Joseph Fielding Smith, „Essentials 
History", page 463. 

17 Se Lære og Pagter, afsnit 18. 

18 Se Lære og Pagter 107:23, 24. 

19 Se Lære og Pagter 112:30-32. 

20 Daniel H. Ludlow, „Latter-day Prophets Speak"; 
Bookcraft, Salt Lake City, Utah 1948; page 215. 

2 ' Journal of Discourses, Vol. 13, page 180. 

22 Joseph Fielding Smith, „Essentials in Church 
History; pages 181, 182. 

23 Preston Nibley, „Brigham Young, the Man and 
His Works"; page 23. 

24 S. Dilworth Young, „Here is Brigham..."; 
Bookcraft, Inc. Salt Lake City, Utah 1964; page 
257. 

25 John Taylor, „The Gospel Kingdom", discourses 
compiled by G. Homer Durham; The Bookcraft 
Company, 1943, page 192. 

24 John A. Widtsoe, „Priesthood and Church Gov- 
ernment"; Deseret Book Company, Salt Lake 
City, Utah 1962; page 284. 

27 Daniel H. Lodlow, „Latter-day Prophets Speak", 
page 214. 

28 Documentary History of the Church, Vol. 7, 
page 233. 

29 „Discourses of Brigham Young" compiled by 
John A Widtsoe; Deseret Book Company, Salt 
Lake City, Utah 1943; page 138. Q 



in Church 



in Church 



Kirkens præsident, 
som også er rådets 
præsident, udnævnes 
gennem åbenbaring 
og godkendes i sit 
embede ved afstemning 
i kirken. 

Og på grund af embedets 
værdighed bør han 
præsidere over kirkens 
råd ; og det er hans 
ret at have to andre 
præsidenter til at 
bistå sig, som er 
udpeget på samme måde 
som han. 

Men om en eller 
begge to, som er blevet 
udset til at bistå ham, 
er fraværende, kan 
han præsidere i rådet 
uden en hjælper. 
Og dersom han er 
fraværende, kan de andre 
præsidenter, begge 
eller den ene, præsidere 
i hans sted. 

Lære og Pagter 
102:9-11 



57 



BONNIE J. BABBEL* 



Den vane at være taknemmelig 



I går købte jeg flere meter stof og tråd, der passede til, 
for jeg ville sy mig en sommerkjole. Da jeg betragtede 
den blændende udstilling af hundredevis af trådruller, blev 
jeg mindet om et andet sted og et andet tidspunkt, da det 
var knapt med tråd, og da man værdsatte en synål. 
I januar 1946, da jeg kun var tre uger gammel, blev min 
fader, Frederick W. Babbel, af Herrens Profet (Præsident 
George Albert Smith) bedt om at ledsage ældste Ezra 
Taft Benson på en speciel rejse til Europa. Deres opgave 
var at uddele hjælpemidler til de udslidte hellige i de 
krigshærgede lande og genoprette hele Kirkens program 
der. 

Femten måneder efter vendte min fader hjem igen; denne 
oplevelse havde helt ændret hans liv. Også mit liv har 
ændret sig, siden jeg har hørt ham fortælle om tilstandene 
i Europa efter Verdenskrig II. Jeg er blevet mere opmærk- 
som på den overflod af gode ting, jeg kan glæde mig over, 
og jeg er fuld af taknemmelighed for dem. 
„Vil alle små børn, som er otte eller derunder, være så 
venlige at komme herop. Jeg vil gerne give hver af dem 
en gave." 

Det var ældste Ezra Taft Benson, der talte. Han havde lige 
sluttet sin tale til over 500 hellige i den engang så store by 
Hamburg, Tyskland. Det var i foråret 1946. Hamburg lå i 
ruiner som følge af tusinder af bombeangreb. 
Millioner af mennesker var endnu alt for fortumlede og 
svage af mangel på mad til at gøre ret meget andet end 
at vandre uinteresserede omkring i pjalter; deres ansigter 
og legemer afspejlede tydeligt krigens ødelæggelse. 
Helt op foran i den store bombehærgede skolesal kom nu 
60 børn, og de fik små gaver; sukkerstænger og andre 
søde sager af den første apostel, der besøgte Europa 
efter den nylig overståede kæmpebrand. Da de kom hjem 
til deres forældre, kunne man høre flere af dem spørge: 
„Mutti (Mor), hvad er det her for noget?" 
Prøv at forestille jer børn, der er 6-8 år gamle, og som 



ikke kender en sukkerstang eller andre af den slags søde 
sager: Helt utroligt? Nej, ikke i Tyskland efter krigen. 
Ældste Benson inviterede derefter alle mødrene til at 
komme op. De fik hver et stykke sæbe. Da denne simple 
gave blev lagt i deres hænder, begyndte nogle af dem at 
græde af taknemmelighed. De tilstedeværende kunne 
mærke, hvor dyb den taknemmelighed var. 
Til sidst blev alle gravide eller ammende mødre kaldt frem. 
Der var 36. Hver af dem fik en stor californisk appelsin. 
Det var lykkedes ældste Benson at få dem hos en messe- 
sergent tidligt den samme morgen, da han forlod den nær- 
liggende by, Bremen. Disse mødre kunne slet ikke tro 
deres store held. 

Da en af disse mødre kom frem, fik hun øje på en rulle 
tråd og en nål, som ældste Benson havde taget op af sin 
taske, medens han tog de ting frem, som han delte ud. 
Hun henvendte sig til min fader, Frederick W. Babbel, som 
talte flydende tysk med hende og virkede som oversætter, 
og anmodede ham om at spørge ældste Benson, om hun 
ikke måtte få den nål og tråd i stedet for appelsinen. Da 
min fader oversatte hendes anmodning, nikkede ældste 
Benson blot; han kunne ikke sige noget for bevægelse. 
Et øjeblik efter var denne moder på vej tilbage til sin 
plads med sin nål og tråd. Idet hun gik ned ad midter- 
gangen, standsede Hjælpeforeningens præsidentinde 
hende og sagde: „Søster N. N., jeg ved, at du vil være 
villig til at dele din tråd og låne din nål ud til nogle af os 
andre, der trænger lige så meget som du." 
Den følgende dag overværede ældste Benson og min 
fader et ikke bekendtgjort møde i resterne af en gammel 
skole i Hannover, Tyskland. Det var ved at blive mørkt, da 
de kom dertil. Papstykker var sat for de huller, hvor der 
engang havde været vinduesruder. Tænk jer deres over- 
raskelse, da de kom indenfor og finder 20 små børn 
stående på stole på begge sider af midtergangen og med 
armene fulde af blomster. Da ældste Benson og min fader 



58 




* Bonnie June Babbel er datter af Frederick W. og June Andrew Babbel. 
Hun var tre uger gammel, da hendes fader af Det Første Præsidentskab 
blev kaldet til at ledsage ældste Ezra Taft Benson på en speciel mission 
til Europa. Bonnie afsluttede for nylig en mission til New England States, 
og har eksamen fra Brigham Young University. 



begyndte at gå hen imod salen, spredte børnene blom- 
sterne på gulvet, så de kom til at gå på et tæppe af leven- 
de skønhed! De var i den grad bevægede, da de begyndte 
modet. 

Straks efter begyndte det at regne. En stærk blæst gjorde 
det nødvendigt at lukke skodderne. Uden vinduer til at 
lade lidt lys komme ind fortsatte de mødet i næsten totalt 
mørke. Men det hurtigt dannede kor sang med sådan ånd 
og begejstring, at mørket syntes at forsvinde. 
Som unge mennesker af i dag ser vi ofte overskrifter med 
indhold af misfornøjelse, forbrydelse, krig og had. Radio 
og TV præsenterer vedblivende rapporter og programmer, 
der afbilleder den forvirring og bitterhed, som næsten er 
rede til at opsluge os. Vi trænger til flere beviser på kær- 
lighed, godhed, taknemmelighed og påskønnelse. 
Selv i dag, når jeg står og skræller kartofler og kasserer 
skrællene, erindrer jeg . . . 

Ældste Benson og min fader mødtes med Kirkens med- 
lemmer i Saarbriicken, Tyskland - dengang den franske 
Zone. De hellige havde i flere uger prøvet at sikre sig en 
skive brød eller to, for at de kunne nyde nadveren. Efter- 
som det på det tidspunkt var umuligt at opdrive brød, 
havde de til sidst besluttet, at de ville bruge kartoffel- 
skræller i stedet for brød. De måtte betale næsten $100 
(ca. dkr. 750,00) for en skæppe skræller - uden kar- 
toflerne. Ældste Benson forsikrede dem senere, at han 
var vis på, at Herren accepterede deres offer. 
Det er så nemt at være taknemmelig for store ting, men 
vi overser ofte de små ting, idet vi ikke erkender, at det 
er den VANE at være taknemmelig, vi trænger til at ud- 
vikle. 

Hvor ofte har ikke min fader mindet vor familie om et af 
de dejligste løfter, Herren har givet: 
Den, der modtager alt med taknemmelighed, skal blive 
herliggjort, og de jordiske ting skal tilfalde ham hun- 
drede fold, ja, mere. (Lære og Pagter 78:19.) O 



59 






« 



«K 







Fra Missionens 




Præsidentskab 



Vor mission går fremad i store spring, vore ledere 
ude over landet er stærke, de Hellige styrker hinan- 
den ved at holde og erindre det største bud: at 
elske Herren af hele jeres sjæl, sind og styrke og 
jeres næste som jer selv. Hver eneste af jer bekym- 
rer sig mere om sin næste, om de nye medlemmer, 
om undersøgerne og om den, som I måske har det 
store privilegium at belære om Evangeliet og bringe 
ind i Kirken — og i kan, hver eneste af jer, bringe 
et nyt medlem ind i Kirken i år, hvis I virkelig til- 
strækkeligt gennemfører den store familiehjemme- 
aften-plan. 

Hvilken stor chance at kunne tjene et medmen- 
neske, føre ham ind i Kristi fold ved at indbyde 
ham til at komme og træffe de Hellige ved denne 
store åndelige hjemmeaften! Vær ikke bange, erfa- 
ringen lærer os, at alle, som kommer én gang, er 
glade for det og ønsker at komme igen, og mange 
har sluttet sig til Kirken igennem denne plan. 
Og hvorledes med dem, der ikke er aktive? Hvor 
længes de efter at komme tilbage! Hvor koldt er 
der ikke udenfor, de har brug for jer, de kalder på 
jer, næsten i fortvivlelse, og siger: Tag os tilbage! 
De ønsker os, elsker os, således som Kristus els- 
ker os. Mange er kommet tilbage, og mange flere 
vil komme. Stil blot jer selv det spørgsmål: Ønsker 
jeg at elske dem højt nok til at tilgive dem deres 
små overtrædelser, deres små fejl, og ønsker vir- 
kelig at få dem tilbage til Kirken? Med en oprigtig 
bøn og et kærligt hjerte vil du måske være den, 
der frelser din næste. Ønsker du stærkt nok at 
frelse ham, så du selv efterlever alle budene? 
Jeg tror bestemt at I gør det. Jeg ser vore grene 



vokse, vore smil og vor gode vilje udstrækker sig 
til alle mennesker allegevne og Herren har ikke 
ladet os være alene, Han har givet os missionæ- 
rerne — Gud velsigne deres sjæl — I kan også 
lade dem vide at de tæller med. Vær venlige imod 
dem, elsk dem. De vil huske jer hele deres liv. 
Dette fik vi et bevis på under de danske søskendes 
besøg i Salt Lake City. Spørg blot alle dem, der 
var med! 

I har også en præsident og hans hustru, som els- 
ker jer, som vil tjene jer hver eneste time, dag el- 
ler nat, som forstår de ensomme, de gamle, de 
unge, de aktive, de uaktive, de nedslåede, og dem 
hvis held har svigtet, og som Kristus sagde: Kom 
hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byr- 
der, og jeg vil give jer hvile. 

Jeg efterlader jer disse sidste ord: Sæt blot jeres 
eget hjem i orden, følg så det store hjemmeaften- 
program, støt det, lev efter det, opsend bønner for 
det og elsk det, så vil det behandle jer godt, det 
råber efter støtte fra jer alle, og det er det samme, 
som det vil gøre for jer. 

Det vil frelse jeres egen familie, og hvad kunne 
være vigtigere? Og det vil bringe fred og lykke ind 
i jeres hjem og også bringe nye medlemmer ind i 
Kirken. Prøv det. Vær glad for det. Efterlev det. 
Vær gode ved jer selv. Efterlev Evangeliet. Lev et 
kristuslignende liv. I vil få velsignelser ved at leve 
således. 
For hver dag elsker jeg jer mere og mere. 

Jeres hengivne broder 
Paul L. Pehrson, 
missionspræsident 



60 



Missionærankomster: 

Følgende missionærer er ankommet til den 
danske mission: 





31. august: 

Dieter Hansen fra Silkeborg, beskikket til at 

arbejde i Helsingør. 



15. oktober: 

Dorrit Solbæk fra Odense, beskikket til at ar- 
bejde i Randers. 






5. november: 

Donnie Ray Hudson fra Phoenix, Arizona, beskik- 
ket til at arbejde i Næstved. 



Robert Murdock fra Provo, 
at arbejde i København- 



Utah, beskikket til 



16. november: 

Allan Bruun fra Silkeborg, beskikket til at ar- 
bejde i Roskilde. 




DAB 

Slagelse: 13. juni 1970: 

Judith Yvonne Leal Taylerson, døbt af ældste 

Glen Jensen, håndspålæggelse ved ældste Nick 

Bowler. 

København Gren: 17. oktober: 

Ruth Sonja Maria Villefrance, døbt af ældste 

Mark Mi I let, håndspålæggelse ved ældste Curtis 

Parker. 

19. november: 

Helle Merete Herlet, døbt af ældste Curtis 

Parker, håndspålæggelse ved ældste Eivin W. 

Larsen. 

Centrum Sjælland: 7. november: 

Bodil Hansen Bertelsen, døbt af ældste Craig 

Evans, håndspålæggelse ved ældste Val B. 

Hansen. 

21. november: 

Carroll Klestrup, døbt af ældste Craig Evans, 

håndspålæggelse ved ældste Val B. Hansen. 

Inés Klestrup, døbt af ældste Val B. Hansen, 

håndspålæggelse ved ældste Craig Evans. 

Aarhus, 8. november: 

Helle Maibritt Andersen, døbt af ældste Kerry 

Rasmussen, håndspålæggelse ved ældste Kent 

Marchant. 



Brylluper: 
Odense: 

Den 18. april 1970 viedes søster Kirsten Sølbæk 
og broder Ole Halvorsen. Stjernen ønsker hjer- 
telig til lykke! 
Aalborg: 

Den 5. september viedes søster Else Nielsen 
og broder Jan Rosdal Quistgaard. Stjernen 
ønsker hjertelig til lykke! 



Fødselsdage: 

Vi siger til lykke til følgende søskende: 
Anna Holmquist, København, 65 år den 9. marts. 
Anna Marie Jensen, Odense, 80 år den 18. marts. 
Carla Nielsen, København, 75 år den 19. marts. 
Edmund Axel Karl Nielsen, København, 85 år 
den 22. marts. 

Anna Marie Jensen, Odense, 80 år den 18. marts, 
den 27. marts. 

Hanne Sahl, Løgstør, 65 år den 27. marts. 
Carl Kuhnell, Aalborg, 65 år den 28. marts. 
Benned Holden Jørgensen, Silkeborg, 80 år 
den 29. marts. 



Officiel tilladelse til vielser 



Den 20. november 1970 var en histo- 
risk dag i den danske mission, idet Kir- 
ken på denne dag fik officiel tilladelse 
til at forrette vielser af sine medlem- 
mer med fuld lovlig gyldighed. 
Allerede samme dag foretog missions- 



præsident Paul L. Pehrson den første 
vielse, idet broder Hugo Niels Hansen 
og søster Helle Merete Herlet blev viet 
i missionshjemmet på Dalgas Boulevard 
i København. 

Siden da er yderligere tre par blevet 
viet af præsident Pehrson, nemlig 
Knud Erik Petersen og Else Christensen 
den 21. november i Aalborg Gren, 



Preben Klitgaard og Henny Agnete Klau- 
sen den 21. november i Aalborg Gren 
og Kay Johan Schultz og Birthe Andrea 
Rasmussen den 4. december i Køben- 
havn Gren. 

Vi bringer hermed et billede af det 
første par, der blev viet af præsident 
Pehrson, Hugo Niels Hansen og Helle 
Merete Herlet. 



61 





Med danskere i 




on 




Generalkonference i Salt Lake City! 
En betagende oplevelse. En ople- 
velse, som enhver Sidste Dages 
Hellig drømmer om. I 1970 gik drøm- 
men i opfyldelse for ca. 180 brødre 
og søstre fra Danmark. Og enhver 
af de 180 kan fortælle, at virkelig- 
heden kan være endnu smukkere 
end en drøm. Det var simpelthen 
vidunderligt at opleve Zion. 
Med Danmarks Mormonkor som 
grundstamme begyndte korets da- 
værende præsident Henri G. Olsen 
sammen med broder Fynn Lykke- 
gaard Nielsen for 2 år siden at 
kapre deltagere til turen, som bro- 
der Lykkegaard Nielsen med stor 
dygtighed arrangerede sammen med 
tidligere missionspræsident Don L. 
Christensen. Og den 30. septem- 
ber 1970 lettede en af World Air- 
way's charterfly fra Kastrup Luft- 



62 



havn med kurs mod Salt Lake City. 
De mange danskere i denne by 
havde glædet sig til vort besøg og 
tog imod os med stor hjertelighed. 
Hvem af os har vel nogensinde før 
mødt så stor en gæstfrihed, som 
den vi nu oplevede? De åbnede 
deres hjem for os. De gav os mad 
og husly og hjalp os på enhver 
måde. De stillede biler til rådighed 
for os, ja nogle endog kreditkort 
til benzin. Nogle havde taget fri fra 
arbejde for at kunne betjene os, og 
de fulgte os til møder, til festlig- 
heder, til koncerter med Danmarks 
Mormonkor, i templet og på ud- 
flugter. Søstrene i den danske gren 
arrangerede spisninger for os. 
Mange aftener tilbragte vi som 
gæster i hjemmene ved hyggelige 
selskaber, som de arrangerede til 
ære for os. Vi blev mødt med en 
vidunderlig kærlighed. Vi følte, at 
vi var i Zion. 

Generalkonferencen var en stor op- 
levelse. Det var betagende at sid- 
de i det historiske tabernakel og 
lytte til Profetens budskab om 
Evangeliets enkle sandheder. Det 
gav kraft at se Generalautoriteterne 
forsamlede og høre apostlene tale. 
At opleve et præstedømme-møde 
med 8 000 bærere af Præstedøm- 
met og med Det Første Præsident- 
skab og alle autoriteterne på for- 
højningen gav fortrøstning og var 
nok en lang rejse værd. 
Mange af rejsens deltagere udførte 
tempelarbejde i det imponerende 
Salt Lake Tempel, og en del gik 
igennem templerne i St. George, 
Manti og Logan. Nogle var i temp- 
let for første gang, og tre danske 
ægtepar blev viet for tid og evig- 
hed af tidligere missionspræsident 
Edward H. Sorensen i Salt Lake 
Templet. 

Tidligere missionspræsident Holger 
P. Petersen, som nu er patriark, 
havde travlt, for mange havde øn- 
sket at få deres patriarkalske vel- 
signelse af ham. lait 54 danskere 
fik deres velsignelse. 
På foranledning af missionspræsi- 



dent Paul L. Pehrson lykkedes det 
os at få et møde med Kirkens præ- 
sident, Joseph Fielding Smith og 
søster Smith. Præsident Henning 
K. Frederiksen, der deltog som re- 
præsentant for missionspræsiden- 
ten ved Generalkonferencen, over- 
bragte hilsener fra missionspræsi- 
denten og alle danske søskende. 
Også guvernøren for staten Utah, 
Calvin L. Rampton, havde præsi- 
dent Pehrson sørget for, at vi kunne 
møde. Det blev en succes. Guver- 
nøren udfærdigede en deklaration, 
der gjorde oktober måned til dansk- 
amerikansk måned for hele staten 
Utah, og han inviterede koret til at 
afholde koncert i regeringsbygnin- 
gens store marmorhal. 
Og koret sang. Det sang for præ- 
sident Joseph Fielding Smith og sø- 
ster Smith, dirigenten for Taber- 
nakelkoret, Richard P. Condie, gu- 
vernør Rampton, den danske kon- 
sul i San Francisco, Per W. Frel- 
lesvig, og mange, mange flere. Og 
man var begejstret for koret. Det 
blev inviteret til at synge i fjern- 
synet og gav en halv times kon- 
cert der. Det medvirkende ved en 
indvielseshøjtidelighed på Brigham 
Young Universitetet. Det sang ved 
et stort nadvermøde med 600 delta- 
gere, hvor ældste Marion G. Rom- 
ney af De Tolvs Råd gav os en 
apostolsk velsignelse, og det gav 
flere koncerter i byen og omegnen. 
Og den sidste aften i Salt Lake City 
sang Danmarks Mormonkor i As- 
sembly Hall under broder Jørgen 
Ljungstrøms inspirerende ledelse 
for 800 tilhørere, der slet ikke kun- 
ne holde tårerne tilbage, da fædre- 
landets sange fyldte rummet. 
Koret var samlingspunktet for os 
alle. Men den sidste uge benyttede 
vi til udflugter til Idaho, Californien, 
Arizona, Texas, ja helt til Mexico 
vovede man sig. 

Da vi den 19. oktober om morge- 
nen atter befandt os i Kastrup Luft- 
havn, var vi trætte — men rige. Vi 
havde oplevet Zion. 

HKF 



DÅB: 

Skive: 25. juli 1970: 

Bitten Liselotte Skoubo, døbt af broder Frede 

Skoubo, håndspålæggelse ved broder Anton 

Skoubo. 

Nordsjælland Gren: 13. juni 1970: 

Hanne Kiel, døbt af broder Peter Hartmann Kiel, 

håndspålæggelse ved samme. 

28. februar: 

Elisabeth Jenny Dietz Pedersen, døbt af ældste 

Glenn S. Parry, håndspålæggelse ved ældste 

Charles S. Hagler. 

9. maj: 

Lone Nilsson, døbt af ældste Doug Anderson, 
håndspålæggelse ved ældste John Lowry. 
København Gren: 29. august: 
Poul Gerner Lynge Engmann, døbt af ældste 
Bruce R. Grenn, håndspålæggelse ved broder 
Sven E. Thomsen. 

Jan Bendix Engmann, døbt af ældste Gunnar 
Knudsen, håndspålæggelse ved broder Sven E. 
Thomsen. 
26. september: 

Gitte Røder, døbt af broder Vagn Thorvald 
Røder, håndspålæggelse ved samme. 
2. oktober: 

Jørgen Olsen, døbt af ældste Michael Patter- 
son, håndspålæggelse ved broder Ib Hansen. 
Kirsten Olsen, døbt af ældste Steven Everts, 
håndspålæggelse ved ældste Stuart Pearson. 
Helle Olsen, døbt af ældste John Lowry, 
håndspålæggelse ved ældste Richard Olsen. 
Odense: 13. september: 

Lonny Ane Rasmussen, døbt af broder Henry 
Christian Haupt, håndspålæggelse ved ældste 
Gary Lassen. 

10. oktober: 

Bente Anita Liebmann Jensen, døbt af ældste 

David Bird, håndspålæggelse ved ældste Keith 

L. Anderson. 

Aalborg: 12. september: 

Elly Victoria Christiansen, døbt af ældste 

Wayne Green, håndspålæggelse ved samme. 



Ordinationer: 

Nordsjælland Gren: 22. februar 1970: 

Arne Christian Christensen ordineret til lærer 

af broder Arne Johannes Jacobsen. 

12. april: 

Henrik Olsen ordineret til diakon af broder 

Verner Olsen. 

København Gren: 16. september: 

Kim Hentzen ordineret til diakon af broder Knud 

Hentzen. 

Gerner Lynge Engmann ordineret til diakon af 

broder Ib Hansen. 

13. september: 

Ken Edvard Lynge Jensen ordineret til præst af 
broder Magnus Olesen. 
27. september: 

Frands Georg Frederiksen ordineret til lærer af 
broder Ib Hansen. 
Aalborg: 20. september: 

Jens Ditlev Petersen ordineret til præst af bro- 
der Johannes Vestbø. 
4. oktober: 

Lars Henrik Gram ordineret til lærer af broder 
Kaj Aage Gram. 
11. oktober: 

Donald Hayes ordineret til diakon af broder 
Anton Falden. 
Vejle: 4. oktober: 

Poul Kørchen Molbech ordineret til diakon af 
broder Hans J. Sørensen. 



Vor handlemåde inden for ægteskabet 

AF RICHARD L. EVANS 

Det er nok omkring 250 år siden, at Richard Steele (Steele, Sir 
Richard, 1672-1729, britisk essay-forfatter og dramatiker) skrev: 
„To mennesker, der har valgt hinanden ud af hele menneske- 
heden ... til at være hinanden til gensidig trøst og opmuntring, 
har ved den handling bundet sig selv til at være i godt humør, 
venlig, hensynsfuld, tilgivende, tålmodig og glad, med respekt for 
hinandens skrøbeligheder og ufuldkommenheder." Det er et godt 
resumé - eller i hvert fald en god begyndelse - på, hvad man kan 
få ud af eller forvente af et ægteskab. Ægteskabet er ikke et 
spørgsmål om overfladisk hensyntagen - det skal det heller ikke 
være. Det er ikke en sag, man tager en hurtig bestemmelse om, 
og det skal det heller ikke være. Det kræver faste karakteregen- 
skaber, pligtfølelse, at kunne se kendsgerningerne i øjnene og 
løse problemerne; det kræver, at man arbejder, og at man betaler, 
hvad man skal; at man har ærlige ambitioner, skaber et hjem, 
underviser sine børn; tilpasser sig livet, menneskene og even- 
tuelle skuffelser. Dag for dag er det et forhold, der kræver opfind- 
somhed af tanken, ukuelighed i ånden og absolut ærlighed. Jo, 
der skal være visse manerer i et ægteskab - god opførsel, god- 
hed, høflighed. Fremmede kan man besøge eller holde sig borte 
fra som man ønsker det; venner kan man besøge fra tid til anden, 
men ægteskabet er blandt de mest konstante forbindelser i livet. 
Og hvor er det vigtigt, at de, som gifter sig, har fælles overbevis- 
ning, fælles formål, fælles interesser og idealer, og at de i enig- 
hed opdrager deres børn og undgår den tragedie, at de trækker 
børnene i forskellige retninger, idet de sommetider forvirrer, som- 
metider nedbryder troen og skiller familien. Det vil være vanske- 
ligt at forestille sig en mere vidtrækkende beslutning end ægte- 
skab, når man tænker på, at familien var bestemt til at skulle være 
sammen for evigt. Og det vil være vanskeligt at tænke sig noget 
bedre sted at være end hjemme. Intet sted i hele denne verden 
bør vi være mere venlige, mere høflige, mere ærlige, mere agt- 
værdige. Intetsted bør vi være mere rene, mere hensynsfulde. 
Intet sted bør vi vise de bedste sider af vor karakter mere end i 
hjemmet. O